Georg Brandes til Henri Nathansen
22. december 1910
jeg er ene Juleaften
Torsdag Aften [19101]
*1912?
Kjære Hr. Nathansen
Det nytter ikke at søge mig Fredag Aften, da jeg har maattet love Forfatteren Hr. Laurids Bruun2 at spise med ham paa d'Angleterre paa den Tid.
Men jeg siger Dem mange Tak for Indbydelsen til 2den Juledag, kun maa jeg vide Klokkeslettet.
De skal ikke længes efter mig. Thi jeg er umulig af Nedstemthed. Det dog i og for sig ubetydelige Skridt3, jeg har foretaget mig, har dels fjernet min Datter fra mig, dels virket helt nedbrydende paa hendes Helbred, hvad der er mig højst pinligt. Jeg ser ikke et Menneske, undgaar alle, 2 og lever i højere Grad som Eremit end jeg har gjort nogensinde før; (jeg har ikke været hos min Broder4 siden Begyndelsen af Juli og han har ikke søgt mig). Det var min Hensigt at tilbringe Julen i Paris, men jeg mangler Courage til Rejsen. Den foregaar nu vel strax efter Nytaar.
Hvis De vil søge mig Lørdag er De velkommen; jeg er ene Juleaften. Til Lykke med Dramet!
Deres
Georg Brandes
