Edvard Brandes til Axel Lundegård
22. september 1885

den ædle Ingeniør

22 Sept. 85.

Kære Hr. Lundegård!

Jeg har nu læst Deres Stykke1 og jeg er nødsaget til at sige rentud, at jeg ikke er synderlig henrevet deraf. Det forekommer mig meget svagere end de bedste af Deres Novelletter2.

Det lider synes mig af den Hovedmangel, at dets simple Indhold er klart for alle Mennesker efter Læsningen af to Sider undtagen for de to Paagældende. De vil skildre en Mand der er ked af sin Hustru – og naar jeg har hørt to Sætninger af ham, er jeg à jour. Men hun – ja hvis hun ikke er stupid indtil Drukkenskab – hvor er det 2 saa muligt, at hun ikke ved Besked, at hun beder ham om Forklaring, Ærlighed, Opgør! Men Herregud, han gør jo ikke andet end opgøre fra det Øjeblik han træder ind i Stuen. Og det meget brutalt. De kalder ham en gentleman og fin i sit Væsen; jeg synes, han er en raa Tamp overfor sin Kone, bare fordi han lever af hendes Penge og ikke mer er sandselig tiltrukken af hende!

Men det er da en daarlig Grund.

Naturligvis hvis De vilde skildre en raa Tølper og en uvidende Kvinde, holdt min Indvending ikke Stik. Men han er jo den ædle Ingeniør, hun en god og trofast Kvinde. Karaktererne er almindeligt sympathetiske og derfor ikke videre interessante.

Kun i enkelte Repliker finder jeg Deres fine Talent. Kærlighedstilstaaelsen er nydeligt skildret. Ellers synes mig 3 Stykket underlig upersonligt – lige indtil de meget overflødige Angivelser over Replikerne: med fin Selvironi, bittert leende o.s.v.

Ja, jeg har mange Indvendinger og jeg vil ikke nedskrive dem alle. For det Første fordi jeg maaske har Uret og for det andet fordi kun den mundlige Kritik er nyttig. Jeg vilde meget beklage, om denne min Sandheds Molok skulde virke fortærende overfor vort nye Bekendtskab.

Jeg synes Hr. Ola Hansson fører en fin Pen. Det var en god Anmeldelse, han skrev i "Aftbl." af Deres Bog3. Jeg beder, De vil hilse ham fra mig, jeg fik desværre ikke talt med ham i Helsin[g]borg.

Mon De har set Nordensvans4 artikel5 om Det unge Sverig i Tilskueren? Den er yderst tarvelig.

Deres hengivne
Edv. Brandes.

 
[1] Stykke: muligvis skuespillet Final (1885) som Lundegård skrev sammen med Victoria Benedictsson. tilbage
[2] Novelletter: Lundegård debuterede 1885 med I gryningen, en samling novelletter. tilbage
[3] Bog: formentlig debutbogen I gryningen (1885). tilbage
[4] Nordensvan: Georg N. (1855-1932) sv. forfatter og kritiker. tilbage
[5] artikel: "De unge i Sveriges Literatur. En Oversigt", oversat af N. Neergaard. Første del stod i Tilskueren september 1885, s. 649-64, anden del sst. oktober 1885, s. 799-814. tilbage