Emil Bønnelycke til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bakkehusene 131, Brønshøj. 15. februar 1922

store Digtere altid ensomme

Bakkehusene 131.
Brøndshøj 15.2.1922

Højtærede Hr. Henrik Pontoppidan

Da jeg har været paa en bevæget Ungdoms-Rejse i 6 Dage i Göteborg faar jeg først nu Tid til at takke Dem for Deres revsende Brev1. Jeg har aldrig haft Udtrykket "udstoppet Fugl" i mine Tanker. Jeg gør mig, tør jeg sige, et vist Arbejde for, en vis Anstrengelse for at holde det Princip i Hævd kun i yderste Nødvendighedstilfælde at nære nogen ond eller daarlig Tanke. Jeg forfalder maaske til uklædelig Anerkendelse af mig selv, men det er ikke Meningen. 2 Jeg tænker paa en Bemærkning i Deres første Brev2, hvori De forsigtigt spørger om jeg har noget "ondt" i Sinde (Interview el. lignende). Maaske har De, eller rettere selvfølgelig har De været udsat for Ondskab i Interviewform eller i Avisartikler. Jeg véd det hænder Mænd, som tavse gaar Deres Veje. Til Eksempel husker jeg lidt af den Malurt der faldt i Deres Bæger, da De modtog det svenske Akademis Ærespris. Jeg mindes en Artikel (Spidsartikel) af Frejlif Olsen3, en Mand jeg ellers staar i stor Taknemmelighed til, den stod i "Ekstrabladet" og var ondartet i sin Ubeherskethed og Enfoldighed. Jeg følte den som noget af en Krænkelse, en personlig Krænkelse og var ædende gal i Hovedet 3 over al den tilfældige Journalistik, der forgriber sig paa Tilfældet og bliver Kunstdommer. Jeg har trods mine grønne Aar været ude for en god Portion Ondskab i Pressen, sommetider saa det har vasket sig. Lidt for meget synes jeg, i Øjeblikket hvor jeg spørger Rummet om der er Retfærdighed til. Jeg er selv ude efter Pryglene, vil De sige. Men jeg maa raabe af mine Lungers fulde Kraft. Ellers giver Godtfolk Literaturen Fanden. Og Ideerne, som er individuel Sag, kan ingen bebrejde mig, at jeg har. Det kan under alle Omstændigheder kun drøftes, hvordan de realiseres. Da jeg forfærdelig gerne engang vilde høre Deres Mening om én af mine Bøger, har jeg bedt Gyldendal 4 sende Dem min sidste Bog "Margrethe Menkel"4.

Jeg skylder Dem Sandheden at sige at jeg havde stor Lyst til i "Berlingske Tidende's" Aftenudgave at bringe en Samtale med Henrik Pontoppidan, i en stor og pompøs Artikel, der skulde hedde "Henrik Pontoppidan om vor Tid". Jeg kunde tænke mig at jeg i dette Brev rettede nogle Spørgsmaal til Dem, og de svarede paa dem, naar De fik Tid, i et Svarbrev. Nogle Spørgsmaal, der er staaende i Tiden og som én Gang for alle kunde trænge til en myndig og æsthetisk kompetent Besvarelse. Det er en Selvfølge, at Artiklen skulde trykkes i nøje Overensstemmelse med Deres Manuscript og at De læste Korrektur. Jeg tror, at adskillige Mennesker, baade af den ældre og 5 yngre Generation vilde være Dem taknemmelig for et saadant Bidrag til Klarlæggelsen af Grænsen mellem Aand og Aandssvaghed, mellem Godt og Ondt i Menneskehedens evige Krig paa Kniven. Jeg vilde da stille Dem følgende Spørgsmaal, hvis Rækkefølge De maa ændre, hvis De synes.

1. Hvorfor er store Digtere altid ensomme?

2. Oplever vi en Tid, der [er] dybt væsensforskellig i social og intellektuel Henseende end Tiden for c. 50 Aar siden? (Eller rettere:) Synes De, at Menneskene i vor Tid er anderledes end i Deres Ungdom?

6 3. Synes De Literaturen er anderledes?

4. Tror De paa, at der er en ny Livskraft i Literaturen, som kan føre dansk Literaturs bedste Traditioner videre mod nye Maal?

5. Hvilke Muligheder har den nye Tid, kunstnerisk, socialt, moralsk og politisk?

6. Er det Deres Overbevisning, at den religiøse Renaissance i Tiden bunder i en virkelig voksende Tro hos Folk, eller er den kun et Udslag af Frygt for det ukendte og det overnaturlige?

7 7. Hvad er Deres Stilling til Spiritismen?

8. Er De af den Opfattelse, at Menneskeheden efter Krigen udviser Tegn paa en varig Fred mellem Folkene?

9. Hvad har Krigen betydet for Dem?

10. Bør Digterne have Understøttelse paa Finansloven? (Og hvorfor?)

11. Hvad læser De helst? Hvilke Værker?

8 Jeg venter, at De nærer nogen Vrede mod mine Spørgsmaal. De venligste Hilsner sendes Dem.

Deres hengivne
Emil Bønnelycke

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage
[2] Brev: kendes ikke. tilbage
[3] Frejlif Olsen: skrev en meget nedgørende anmeldelse af Et Kærlighedseventyr. tilbage
[4] Margrethe Menkel: roman, 1921. tilbage