Hjalmar Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bagnaja, Italien. 13. april 1913
samlet mig Arbejdslyst
Bagnaja ved Viterbo
13. April 1913
Kære Hr. Pontoppidan!
Jeg havde haabet at skulle skrive dette Brev til Dem fra Klostret San Carlo i Frascati, og saa bliver det, for at tale Strindbergsk, fra dette Ekskrementernes Helvede, som lyder det blidtklingende Navn Bagnaja. Hvert Øjeblik spørger vi os selv, hvad vi har gjort, siden vi skal straffes saa haardt. Vi havde bestemt os for Frascatiklostret, som vi var ude at se paa, og som tiltalte os i alle Maader, da vore Værtsfolk i Rom fraraadede os at tage derud, da det efter deres Sigende var meget søgt af Tuberkelpatienter. Dette skræmmede os, og paa andres Anbefaling lejede vi saa i Rom dette lille Hus herude uden at have set det. Vi spurgte udtrykkelig Ejerinden, om her var stille, hvad hun bedyrede ved flere anerkendte Helgener. Da vi saa kom herud, viser det sig, at Stueetagen er lejet ud til en Smed, en Vogn- og Belagsmed, der fra halvseks Morgen hamrer løs paa sin Ambolt eller rettere Ambolte, thi han har baade Svende og Drenge, saa Huset ryster og Vinduerne klirrer som under et Bombardement. Vi er ved at blive tossede af at være her. Og ikke blot det – lige udenfor Huset er de ved at lægge Skinner til en Sporvej, hvad jo heller√ ikke gaar af uden stort Spektakel, bortset fra at Jorden er brækket op, saa det hele ligner en Losseplads. Og her skulde "Rødhætte" gøres færdig! Men nu har vi taget vor Beslutning – vi betragter vore 100 frs. som spildte og rejser herfra i Morgen. Vi 2 overnatter i Milano for at se Domkirken og tager saa lige til Montreux, hvor vi haaber paa bedre Held.
I Dag, hvor jeg skriver dette, er det Søndag og San Giuseppe Fest – vi havde glædet os til lidt Fred og Ro, og i dette Øjeblik hamrer Smedene i Stuen værre end nogensinde, Kirkeklokkerne ringer Storm, de fyrer med Kanonslag lige udenfor Vinduerne, og paa Torvet skingrer det lokale Musikkorps. Vi er vel rejst! Men Kællingen, som lejede os dette Helvede – forbandet være hun in sæcula sæculorum, Amen!
Men for ogsaa at tale om noget fornøjeligt, vor Rejse har iøvrigt været meget vellykket – Venedig var skøn som altid, og Rom skænkede os en herlig Sommermaaned.
Nu vil jeg ønske, vi kom godt daran i Schweiz – jeg har samlet mig en god Del Arbejdslyst paa Turen og glæder mig til at faa Stykket færdigt og faa det godt og virkningsfuldt.
Min Kone sendte Deres Frue et Kort fra Rom, som vi haaber, De har faaet. Hvis De vil glæde os med et Par Linier, er Adressen: Poste restante, Montreux, Schweiz. Vi længes begge efter at høre lidt fra Dem og sender Dem og Deres de hjerteligste Hilsener.
Deres hengivne
Hjalmar Bergstrøm.
