Hjalmar Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fortunstræde 1, København. 9. april 1903
ved Nattetid lokket op i vore Stuer
9. April 1903
Kære Hr. Pontoppidan!
Det er desværre for at plage Dem, jeg skriver dette. Sagen er denne. I Anledning af, at jeg søger et lille Rejsestipendium til Paris, var jeg forleden oppe at tale med Kontorchef Steemann. Han syntes at interessere sig lidt for, at jeg skulde faa det, men raadede mig til, hvad der 2 vilde støtte ham ved Indstillingen, at skaffe mig nogle Udtalelser fra et Par af de Forfattere, der har fast Tilskud paa Finansloven – hverken Ministeren eller Cheferne i Ministeriet tør nemlig forudsættes at følge med i Litteraturen. Da det er som begyndende dramatisk Forfatter, jeg søger Rejsehjælpen, og da jeg af Deres venlige Udtalelser om "Idas Bryllup"1 maaske tør driste mig til at slutte, at De fandt noget godt i samme Stykke, tænkte jeg, at jeg muligvis 3 kunde bevæge Dem til at sende mig et Par anbefalende Ord til Støtte for min Ansøgning.
Men idet jeg saaledes beder Dem om at hjælpe mig, haaber jeg, at De, hvis De enten principielt eller særlig i dette Tilfælde har noget imod at anbefale, uden Betænkning siger nej. I begge Tilfælde vilde jeg være Dem taknemlig for et Svar, om muligt i Løbet af nogle Dage.
Dette var altsaa den officielle Anledning til mit Brev. Hvad det 4 mere private angaar, taler min Kone og jeg ofte om, hvor morsomt det var i Fjor, at vi dog engang, selv om det var ved Nattetid, fik Dem lokket op i vore Stuer, og ønsker bare, at det maatte ske engang til, naar Foraarsluften nu maaske lokker Dem til Staden. Ligefrem invitere Dem tør vi naturligvis ikke, skønt vi ved, at et Par rare Mennesker af vor Omgang – Pastor Edvard Blaumüller og Forfatterinden Karin Michaëlis (Deres Bysbarn) – meget gerne vilde træffe 5 Dem.
Hvad litterære Bedrifter angaar, har jeg fuldført et Lystspil2 i 4 Akter, som skulde trykkes i Løbet af Sommeren, men om jeg faar det opført eller ikke, staar hen i det blaa. Dramatiske Arbejder lader til at volde flere Kvaler og Bekymringer end andre Former for Digtekunst, da det er afhængigt af saa mange lunefulde Mennesker og Tilfældigheder, om man faar det anbragt. Det kongelige Teater synes helt at have opgivet 6 at spille danske Nyheder (naar de da ikke er fabrikeret af Teatrets egne Skuespillere), og de private Direktører spiller efter Sigende ikke andet, end hvad de ligefrem tvinges til, og da jeg ikke indtager nogen som helst Magtstilling, er Udsigterne ikke store.
Til Slut en Hilsen til Deres Frue fra
Deres ærbødigst hengivne
Hjalmar Bergstrøm.
Fortunstræde 1
K.
