Herdis Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 15. november 1917

Dænmarks berømteste Dægter

København L.
15-11-17.

Kære Hr. Pontoppidan!

Jeg blev saa straalende glad, da jeg læste om den store Begivenhed, at havde De boet i Snekkersten, saa var jeg faret derud med første Tog – men skrive Breve, det er det værste, jeg ved – men De har vist ikke 2 tvivlet om, at jeg har været saa glad og saa vigtig paa Deres Vegne, at jeg ikke kunde være det stærkere, hvis – ja hvis jeg havde været i Familie med Dem og hele den store Begivenhed.

Fra Einar Christiansen skal jeg hilse Dem saa meget og lykønske. Han havde selv Lyst til at sende Dem en Hilsen, men var bange for "at De vilde finde det paatrængende af ham".

3 Ja, saalunde lød Professorens Ord. Og saa sidder De i Svendborg! Uf, hvor er De troløs. – Jeg fik en skønne Dag et begejstret Brev fra Maj Hennings. Hun havde været sammen med Dem en hel mindeværdig Dag – og Aften med. Baade mine gamle Veninder = Emma Gad – og mine unge – Maj – morer sig med Dem, og naar jeg endelig ser Dem, saa slæber Fridtjof1 Dem rundt paa en dum Skole, jeg føler mig 4 virkelig forfordelt – men Fridtjof, ja, han var henrykt, og da Drengene gik fra Skole, var der en lille udpræget Nørrebroer, der fortalte sin Moder: Dænmarks berømteste Dægter har vaaren paa Skolen i Dag – men han sa' inte saa møj som Inspe'tøren. –

Jeg har pludselig Svend Leopolds Stemme i Øret: "Er det galt af mig – det er vist ikke rigtigt af mig at skrive saa respektløst til den store Pristager" – men det maa jeg da nok, ikkesandt? Men jeg er altsaa bare glad – og misundelig paa dem i Svendborg.

Deres hengivne
Herdis Bergstrøm

 
[1] Fridtjof: Herdis Bergstrøms bror Fridtjof Bon (1866-1929), skolemand og forfatter, fra 1915 inspektør ved Hillerødgades skole. tilbage