Herdis Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Holte. 24. juli 1916

om vi faar Dem til Thurø

Holte 24 Juli 16.

Kære Hr. Pontoppidan!

Jeg ser, at det er Deres Fødselsdag i Dag, saa maa jeg nok med det samme, jeg skriver, have Lov til at ønske Dem til Lykke – men hvordan bærer De Dem egentlig ad med at fylde saa mange Aar; jeg synes stadig De lige er fyldt halvtreds. – Og maa jeg saa takke saa mange, mange 2 Gange for sidst; jeg havde det saa dejligt hos Dem.

Ja, det ved Gud, jeg har forceret Indgangen til Hennings1. Kontor i Byen har den Mand jo ikke, saa det ender altid med, at man bliver hans Gæst – det er lidt besværligt – men jeg talte alvorlig med ham om Sagerne, og der var ikke mere end de 300 Kr. fra Ranft2; de forfalder den 10 August. Den Dag vil Pengene3 blive sendt Dem; men De husker nok den væmmelige Procent, der altid gaar 3 fra. – – Jeg er stadig i Holte, men en af de første Dage tager jeg herfra. Jeg tager dog ikke straks til Thurø, for jeg synes i Øjeblikket, at jeg trænger saa umaadeligt til at være bare mig selv. Man gaar og bliver saa umaadelig elskværdig, naar man er Gæst; jeg kan snart ikke kende mig selv igen; nu vil jeg hjem og surmule lidt; men midt i August – senest – tager jeg derover, og saa bliver det jo spændende, om vi faar Dem at se derovre; men det haaber jeg rigtignok, 4 jeg ved, det vil more Dem at tale med Damen4 derovre; for hun er nu ikke kedelig.

Og vil De saa hilse Fru Pontoppidan og takke hende mange Gange for sidst. Naar hun ikke smaahaaner mig, holder jeg meget af hende – men hun maa alligevel gerne. – –

Naar ens kompromiterende Fødselsdage først er vel overstaaede, bliver man straks igen sine 10 Aar yngre – tænk, hvor Deres Pige trøstede mig sidst ude hos Dem – bryder De Dem om det, kan De rolig trøste Dem med det samme.

Deres hengivne
Herdis Bergstrøm.

 
[1] Hennings: Henrik H., direktør for Skandinavisk Teater Bureau, der formidlede opførelsen af Thora van Deken i Stockholm. Hvad havde Hennings i den egenskab at gøre med den danske opførelse på Dagmarteatret? tilbage
[2] Ranft: Albert R. (1858-1938) teaterchef og skuespiller. R. var en tid direktør for samtlige syv privatteatre i Stockholm. Han var en svoren fjende af filmen. tilbage
[3] Pengene: honorar for Thora van Dekens opførelse i Stockholm på "Svenska Teatren". tilbage
[4] Damen: Karin Michaëlis. tilbage