Otto Benzon til William Waagner
Sendt fra Kristianiagade 1. 7. april 1919
De får et Klaps
1. Kristianiag. København 7 – 4 – 1919
Kære William Waagner!
Jeg siger Tak for Deres Breve af 1ste og 2den ds. Om De vil sige Tak for dette Svar, ved jeg ikke. Det venter jeg ialtfald ikke. De har nemlig ingen Anelse om, at De selv har knappet Bukserne ned, og vil føle Dem ligeså overrasket som forurettet, når De får et Klaps. (At jeg overhovedet har Tid til at klapse, skyldes udelukkende at jeg har ligget i 14 Dage med en nederdrægtig Knæledsinflammation – for smærtefuld, da jeg modtog Deres Brev, til at jeg√ kunde svare da. (Det gør mig ondt, at Skjoldborg har skoldet Foden. Ønsk ham god Bedring.)) De aner altså ikke, hvad der er ivejen? Hør nu: en Mand som De har skrevet til, en Mand, som ikke blot er klog men også skriftklog, sagde til mig: "Hans Skrift virker uhyggeligt på mig. Jeg har truffet den Type hos to Slags Mennesker: Forbrydere og Folk, der led af Storhedsvanvid". Forbryder er De ikke, men Storhedsvanvidet er der noget om. De kredser i Deres Brev ustandseligt om Dem selv. Deres eget lille Jeg bliver Verdens Centrum; denne Verden, hvori der netop nu sker Ting så store og så frygtelige som nogensinde før. Også her i dette lille halvt fredlyste Land mærkes Dønningerne fra Idealitets- og Vanvidsbølgen, der skyller hen over 2 de store Lande. Og hvad er De opfyldt af? Af Frygt for, at De skal få Vabler på Deres højre Hånd, denne Hånd, der skal berige den blødende Verden med Deres småbitte udødelige Mesterværker. De skulde skamme Dem over, at der ikke er så hård Hud på den Hånd, at Spaden ikke voldte Vabler. Og De skulde arbejde med den, ikke forat røre Deres højærværdige Muskler, men forat gøre Nytte, forat tjene til Føden. De er endvidere opfyldt af, om jeg har set "Politiken" for i Mandags. Nej. Jeg ser næsten aldrig "Politiken". Man kan få Smuds nok i Øjnene uden det. Bevars! De er også opfyldt af, at jeg får et Skuespil ud i nyt Oplag. Jeg havde ingen Anelse derom. Først igår fik jeg sendt lidt Korrektur og så', hvad det var, De gratulerede til. En lille Enakter, der sælges ustandseligt, fordi alle Landets Dilettanter ødelægger det ved deres dumme Privatkomedier. Det betyder det for mig. Og, hvis De vilde se klart i Dem selv, vilde De opdage, at Deres Interesse for den ligegyldige Bagatel også ender i Deres Interesse for "Digteren" W.W.
Ja, De synes, at jeg er ækel, uretfærdig o.s.v. Børn kan heller ikke lide den kolde Douche, når man vasker dem. Men de har godt af det. Bliv bare gal i Hovedet – men kreds ikke om Dem selv som Deres egen Drabant. Det vilde være trist, om den skrift-kloge havde set rigtigt.
Venlig Hilsen
Deres
Otto Benzon
