Maria Behrens til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Vestergade 10. 6. september 1924 (sandsynlig datering)
jeg har været for optimisk
Vestergade 10. [udateret, sandsynligvis lørdag 6.9.19241]
Litterært Forlag.
Tlf. 9783.
Ved Amagerport 5.
Tlf. Am. 1814y.
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Hvad skal jeg sige for at undskylde mig selv og Forretningen overfor Dem andet end det, som er den rene, skære Sandhed, at jeg har været for optimisk hver Gang jeg troede, at nu var Vanskelighederne så vidt overstået, at jeg kunde disponere, som jeg helst af alt vilde? Det er min Fejl, og den bøder jeg for så hårdt, at jeg ikke kan bede noget Menneske om at forstå det. Jeg kan kun bede Dem tilgive, at jeg selv i dette Øjeblik ikke har kunnet skaffe mere end de 5000 Kr. der har stået på min Konto siden 1. Septbr. og som er de 5/6 af Deres Honorar. Det er til Disposition når som helst, medens det sidste 1000 Kr. trods mine sidste Dages Jagt fra Morgen til Aften, ikke har kunnet findes.
Men jeg ved som før sagt intet andet end at lægge hele Sagen frem for Dem, som den er:
Da Abonnenterne var tegnet for de to Aar, og Indtægterne dermed var sikret, troede jeg fuldt og fast, at alt vilde gå godt, og min Sagfører (O/R-Sagf. Axel Larsen, Amagerbrogade 28) troede det samme. Jeg disponerede 2 ialt over 30.000 Kr., og jeg håbede, at Sagføreren havde Ret, når han mente, at vi let kunde få Resten ca. 20.000 Kr. til Låns i Banken. Men det gik ikke; under Kreditindskrænkningen vil Bankerne ikke låne Penge til et Foretagende som dette. De kalder det "uproduktivt", fordi det forhandler Bøger. Jeg har så forsøgt at samle Interessenter, Gang på Gang, og jeg har fundet nok, der vilde være med i Forretningen, men endnu kun een, der havde Penge, og han kunde ikke indbetale på anden Måde end i to Rater: 5000 Kr. d. 1/9 og 5000 Kr. d. 1/10. Det meddelte han mig endda først i Mandags d. 1/9, da jeg havde forberedt mig på at have alle 10,000 Kr. disponible. Med andre 10.000 Kr. som jeg selv skal have udbetalt fra den amerikanske Agent, Hans Hendrik Kampmann, er det gaaet på lignende Vis. Han havde bestemt lovet mig dem d. 1/9, men så blev han nødt til at rejse til London, og jeg må vente, indtil han d. 1/10 kommer tilbage.
Jeg har alt parat nu, og såsnart jeg har blot de 10.000 Kr. af disse 15.000, kan jeg klare alle Forpligtelser og begynde den daglige Drift. Men så længe mine Partnere ikke har opfyldt deres Forpligtelser, tør jeg ikke vove mig længere frem. Hr. Valdemar Rørdams Bog2 er modtaget og betalt, den skal udkomme 1. Novbr. og så begynder straks efter Indtægterne at komme ind. Det er nu, det kniber, men nu kniber det også hårdt. I November Måned faar vi 30.000 Kr. ind i Kassen, heraf skal Bogtrykkeren have 7.500, og til Udsendelse, Opkrævning osv. medgår ca. 7.500, tilbage bliver, da Forfatterhonoraret er betalt, et Overskud på ca. 10.000. Forretningen er god og helt igennem sund. Det er blot Driftskapitalen, det skorter på. Og den Vanskelighed har jeg selv gjort så langt, langt større ved at tilbyde at betale forud på langt Sigt i Tilfælde, hvor min egen Glæde over at kunne slutte en Forbindelse og min egen berettigede Tillid til Forlagets forretningsmæssige Basis, drev mig til at handle mere efter Følelse end efter Forstand.
Ja, Hr. Pontoppidan, dette er Forklaringen; den er ærlig, selv om den måske ikke synes Dem helt forståelig. Men Grunden til, at jeg giver den er denne: Jeg vil spørge Dem først, om De vil modtage de 5000 Kr., der står på Kontoen, og så vente med de 1000 Kr. til senere, men jeg vil først og fremmest bede Dem så inderligt, jeg formår det, at De dog ikke vil tage Deres Tilsagn tilbage; for så er alting forbi. Jeg har i disse Måneder kæmpet mig frem Tomme for Tomme, og det har kostet så meget, at jeg undertiden synes, at jeg ikke har Kraft til flere Skuffelser. Men jeg har også lært meget, og jeg har ikke tabt Troen på, at dette både kan og skal blive ført igennem, og det vil det blive, blot De ikke helt mister Taalmodigheden. Gud skal vide, at jeg har lagt Beslag på Deres Overbærenhed, og jeg kan ikke sige andet end, at jeg skammer mig over den Del af Fejlen, der er min personlige, men Spørgsmaalet er, om det nytter.
Hr. Pontoppidan, jeg tager Mandag Morgen ud i Privatbankens Østerbro Afdeling og taler med Kassereren om en Ordning af Spørgsmaalet om de manglende 1000 Kr. Hvis De faar mit Brev forinden, tør jeg måske bede Dem lade ham vide, hvad De har besluttet. Jeg beder Dem endnu engang tilgive!
Deres hengivne og ærbødige
Maria Behrens.
