Gustav Bauditz til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Holbergsgade 30. 12. marts 1933

den lange Stige

Holbergsgade 30. K. 12. Marts 1933.

Digteren
Hr. Dr.phil. Henrik Pontoppidan.

Kære Hr. Pontoppidan!

Hjemkommen efter nogle Dages Forretningsrejse har jeg modtaget Deres smukke, i saa høj Grad velvillige, Anbefaling1, og jeg bringer Dem min aller varmeste Tak. Rent bortset fra om jeg faar Legatet2, bereder det mig jo usigelig Glæde, at selveste Henrik Pontoppidan har kunnet og villet give mig saadanne Ord med paa Vejen. – Eet véd jeg: jeg har med "Præstens Plejesøn" gjort mit yderste, Bogen er i hvert Fald Resultatet af en alvorlig Stræben og et – til Trods for Vanskeligheder, der har mødt mig udefra – energisk 2 Arbejde, gennem hvilket jeg ikke har søgt at opnaa en letkøbt Publikums-Gunst men at vinde et Trin op ad den lange, men rigtige Stige.

Med største Højagtelse
er jeg Deres dybt taknemmelige
og ærbødigst hengivne
Gustav Bauditz.

 
[1] Anbefaling: kendes ikke. tilbage
[2] Legatet: Bærentzens legat. Iflg. oplysningerne på netstedet Danske Litteraturpriser fik Gustav Bauditz aldrig noget legat eller anden form for understøttelse. tilbage