Gustav Bauditz til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Holbergsgade 30. 24. marts 1929
De kunde være mig til Støtte
Holbergsgade 30. K. 24-3-29.
Digteren
Hr. Henrik Pontoppidan.
Kære Hr. Pontoppidan!
For det første vil jeg bede Dem undskylde mig, at jeg henvender mig til Dem og maaske forstyrrer Dem, hvad jeg meget nødig vil; men De vil mulig tilgive mig i Kraft af det Venskab, De stod i til mine Forældre – ogsaa har De jo i "gamle Dage", da vi kom sammen, vist mig megen Venlighed; desværre for mig har vore Veje i de senere Aar været skilte.
Hvad det er, jeg har paa Hjerte, kan jeg daarlig komme frem med skriftligt, det 2 drejer sig om noget literært, hvor De mulig kunde give mig et godt Raad, eventuelt være mig til Støtte. Jeg vil derfor tillade mig at spørge Dem, om De kan og vil unde mig en Samtale; jeg er til Tjeneste, naar og hvor De maatte ønske det, da Sagen har meget at betyde for mig, hvis jeg faar Besked en Dag iforvejen.
— — Jeg kan ikke lade være med samtidig at bemærke, at et Gensyn med den Digter, hvis Bøger – fra jeg var ganske ung, og til jeg nu er bleven 46 Aar – altid har været min Yndlingslekture, vil være mig en lige saa stor som glædelig Oplevelse. Naar jeg har 3 kunnet det, har jeg forsøgt at give mine Følelser for Dem og Deres Digtning Udtryk, sidst da De blev 70 Aar. Da jeg ikke kan vente, at De har læst alt, hvad der blev skrevet√ om Dem i den Anledning, tør jeg maaske samtidig sende Dem et Eksempl. af en Artikel1, der stod i alle – eller da de fleste – af Landets radikale Blade paa Mærkedagen.
Som jeg straks anførte: Jeg vil meget nødig forstyrre Dem, og kan De ikke, af den ene eller anden Grund, imødekomme mig med en Samtale – ja, da er jeg selvfølgelig alligevel altid
| 4 | Deres lige højagtende og beundrende, ærbødigst hengivne Gustav Bauditz Holbergsgade 30. K. |
