Helene Asmussen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Norasvej 38, Charlottenlund. 3. september 1932

Tolk ved Besøg af Paul Ernst

Helene Asmussen.
Norasvej 38.
Charlottenlund, d. 3. Sept. 1932

Til Forfatteren
Herr Dr.phil. Henrik Pontoppidan.

Et Menneske som mener sig at være i Taknemmelighedsgæld til den dybe Livsvisdom, som strømmer ud af Deres Bøger, idet han igennem et aarelangt, alvorligt Sygeleje fik Kraften til at forstaa, at det Naturen tager fra os Mennesker, giver den dobbelt igen, har anmodet mig om at bede Dem, hvis det er muligt at sige ham, hvor det Digt findes, af hvilket kun et Par Linier lyder for hans Øre, nemlig, at den Gud som giver Fugleungen Ly i den lune Rede, vel ogsaa finder et Skjul for den hjemløse Menneskesjæl1.

Vedkommende Mand, der er blindet af sin Sygdom, har forgæves søgt Oplysninger om dette Digt, men ikke hidtil truffet nogen der kunde hjælpe ham til at finde det.

Jeg haaber, at Forfatteren ikke vil tage det ilde op, at jeg skriver Dem dette, skønt De sikkert ikke vil huske mig. Jeg har i sin Tid skrevet for Fru Mathilde Mann ved Oversættelsen af Deres Bøger og ogsaa lejlighedsvis været Tolk for Dem ved et Besøg af Dr. Paul Ernst for en Del Aar siden.

Deres ærbødige
Helene Asmussen.

 
[1] se digtet Nu trækker Bonden sit Hors i Stald, fjerde vers. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage