J. Anker Larsen til William Waagner
8. januar 1924

Holte 8/10 24

Hr. William Waagner!

Jeg har ikke flere penge. Saa godt som hver eneste post har i det sidste aar bragt mig breve, der helst skulde besvares kontant. Nogle af dem maatte have kontant svar. Personlige forpligtelser maatte jo ogsaa fyldestgøres, og de var ikke saa smaa. Resultatet er, at jeg nu sidder med skattebilletten – som ikke er betalt endnu.

Jeg ser nok, at De ikke har det morsomt – ak, her paa mit bord ligger flere breve med samme ærinde; men jeg kan ikke fortsætte min lille postanvisningsvirksomhed længer.

Tilgiv mig dette trætte hjertesuk: jeg har i det sidste aar faaet det indtryk, at alverden mener, at alverdens nød kan afhjælpes ved 70000 Kr. – hvis det er en skribent1, som tjener dem. Det er sjældent, at der kommer saa mange penge til en skribent – men han beholder dem sgu heller ikke længe. Af mange grunde.

Deres ærbødige
J. Anker Larsen

 
[1] skribent: Anker Larsen vandt i 1923 første præmien på 70000 kr. i Gyldendals romankonkurrence med De Vises Sten. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage