Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 23. november 1937
Barnet frelst Moderen
Fredensborg 23/11 37
Kære Henrik Pontoppidan – hjertelig Tak for den Hilsen, De sendte mig, det var, som De skrev, et Haandtryk, og det Haandtryk, jeg helst vilde fat1. Det er ikke sandt, at Deres Gammelmands-Tilværelse ikke er til Gavn og Glæde for nogen. Der er baade Lys og Varme i den, det føler jeg, hver Gang jeg besøger Dem, ogsaa, og ikke mindre nu, da et stort Lys er slukket for mig.
Kan De huske, da De fortalte mig om Deres Datterdatters Moderglæde, brugte De det Udtryk, at her havde Barnet frelst Moderen. Det 2 var, saa underligt det maa lyde, ogsaa Tilfældet her, som jeg siden skal fortælle Dem.
Jeg vilde sammen med Rose have besøgt Dem, den Dag jeg om Morgenen fik Bud om min Datters Død. Nu kommer jeg, saa snart det er mig muligt – jeg elsker Lyset fra Deres Stue.
Hils ogsaa Deres Døtre!
Deres hengivne
VilhAndersen