Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Annæ Plads 19. 21. september 1917

et dybere Venskab

Kære Henrik Pontoppidan

Tak for Bogen¹ og ikke mindre for Tilskriften, der viser mig, at De har forstaaet det Sindelag, hvormed jeg skrev. Trods al Forskel i Temperament og Oplevelser har Livet dog haft saaledes fat i min stuelærde Krop, at jeg virkelig kan kilde² mig som det 2 har gjort "nogenlunde ligestemt" med Dem. Jeg læser Deres Bøger med en fortroligere Forstaaelse – et dybere Venskab altsaa – end noget af de nulevendes og jeg takker Dem fordi De ikke har afvist dette Venskab.

Jeg ser, at De endnu er i Snekkersten. Men det er nu et andet "Hjul"³, der har fat i mig, end den frie Befordring, der førte 3 mig til Dem i Sommer. Altsaa ses vi vel ikke saa snart igen, med mindre De en Gang vil glæde mig med at gæste mig her

Venlig Hilsen

Deres hengivne
Vilh Andersen

Jeg tænker med Deltagelse paa Deres Hustrus Helbred og beder Dem hilse hende.