Pontoppidan og Nietzsche

[gå tilbage]

Første del

Kapitel I

Henrik Pontoppidans Nietzsche-læsning

Læser man kritisk HPs afsnit om Nietzsche i Familjeliv (Erindringer, 221-223), er der for så vidt intet der tyder på, at HP skulle have læst Nietzsche i vinteren 1889-90, sådan som det almindeligvis antages. Tværtimod. Den kronologiske og biografiske sammenhæng, Nietzsche-bekendtskabet er placeret i, er hentet fra et senere tidsrum. Her som overalt i HPs erindringsbind gælder det, at den, der ukritisk tager HP på ordet, er halvvejs fortabt. Allerede en sammenligning mellem Nietzsche-afsnittet i Familjeliv og det i Undervejs til mig selv (156-158) viser uoverensstemmelser, der kan vildlede, såfremt man ikke forsøger at se bagom til kompositionen og stoffordelingen.

I Familjeliv er Nietzsche-afsnittet anbragt umiddelbart efter HPs bryllupsrejse med Antoinette Kofoed (de blev gift d. 9/4-1892)¹. De hjemvendte rejser senere til Rørvig med den nyfødte datter Else P. (født d. 7/7, døbt d. 2/8 1894)². Men de måtte snart rejse derfra igen:

(…) i September, da Efteraarsstormene for Alvor begyndte at vælte ind fra Havet, maatte vi af Hensyn til Barnet bryde op derfra.³

De rejser ikke tilbage til København den vinter, men lejer et lille hus et stykke fra kysten, "i Nærheden af en Skov, der gav Læ". Da de skal have deres andet barn, bestemmer de sig til at blive rigtige landboere:

(…) i nogle Aar førte vi nu en regelmæssig Tilværelse, om Sommeren i Rørvig, om Vinteren et eller andet Sted på Sjælland.⁴

Efter en forelsket beskrivelse af hustruen som moder og husmoder i de uvante husmandsomgivelser fortsætter HP:

Jeg fik endelig her Stunder og Samling til at bøde paa min højst mangelfulde Literatur-Viden, som jeg ofte havde maattet skamme mig over.⁵

Bortset fra den alitterære, litterært-selvforsynende vandrerrolle, som den megetlæsende HP her som overalt i erindringsbindene (E) vil indtage, kan vi godtage følgende: HP har ifølge den biografiske sammenhæng i E først læst Nietzsche efter begge børnenes fødsel, sandsynligvis først da Steffen 10B. P. var flere måneder gammel. Steffen B. P. er født i marts 1896, HP læser Nietzsche en vinter:

En Vinter var det navnlig Nietzsches Forfatterskab, der optog mig.⁶

I.2 Nietzsche-læsningens tidsplacering

Når HP så leverer denne opgivelse, kan vi forsøgsvis konkludere ad to veje: Nietzsche-læsningen foregik vinteren 1896-97, og ikke i Rørvig, men "et eller andet Sted paa Sjælland".

Dette synes ikke at svare til beskrivelsen i Undervejs. Her får man kun besked om det første barns fødsel, før placeringen af afsnittet om Nietzsche-læsningen. For efter omtalen af Nietzsche-læsningen står:

Aarene kom og gik. Vi havde igen faaet et Barn og levede fremdeles som rigtige Landboere, om Sommeren altid i Rørvig, den øvrige Del af Åaret et eller andet Sted mellem Nordsjællands Skove, hvor vi havde kunnet finde en Bolig, der passede os.⁷

Men bagom ulighederne ses det, at der ikke er tale om uoverensstemmelser i de biografiske oplysninger, men i dispositionen af stoffet. I Undervejs (U) er omtalen af sønnens fødsel rykket hen efter Nietzsche-omtalen og nævnt i forbifarten, da HP forklarer, hvorfor ægteparret tog fast bolig i Hillerød. En sammenligning mellem E og U viser, at det forholder sig sådan: (Det ses, at U-teksten fremtræder som en forkortet parafrase over E-teksten).

11 Det citerede afsnit fra U fortsætter i følgende passage, som svarer til begyndelsen af fjerde kapitel i E:

Det ses da, at beskrivelserne i E og U er enige om at placere HPs Nietzsche-læsning i denne kronologiske sammenhæng: efter begge børns fødsel, d.v.s. 14/3 1896, og en vinter, måske vinteren 1896-97 og før ægteparret flyttede til Hillerød for at bo fast der. Ganske vist skriver HP i E:

En Vinter var det navnlig Nietzsches Forfatterskab, der optog mig. Georg Brandes havde kort forinden vakt Opmærksomhed for det ved en stor Artikel i "Tilskueren" (…)⁸

Nu må man tænke på, at når HP i 1940 i sin alders treogfirsindstyvende år skal tidsfiksere begivenheder, så har han mere ret til at være lidet nøjeregnende med præcise tidsangivelser, end læseren har til at tage de opgivne tidsfæstelser for gode varer. Så meget mere som E i høj grad er "Dichtung und Wahrheit", en digterisk komponeret, selektiv beskrivelse af en åndelig udvikling med stadigt udsyn fra endestationen. Adverbialet: "kort forinden" kan i HPs perspektiv lige så vel dække to som fem eller ti år. Det er muligt, at HP alligevel har fundet adverbialet urimeligt, i U er det ihvertfald forsvundet, dog måske som offer for en forkortelseshensigt:

Men af særlig Betydning for mig var, at jeg i denne landlige Fred gjorde Bekendtskab med Nietzsches Forfatterskab. Med en stor Artikel i "Tilskueren" havde Georg Brandes vakt Opmærksomhed for det (…) ⁹

Det er hermed – ud fra en kontekstanalyse – påpeget, at HP i erindringsbindene overhovedet ikke har tidsfæstet sin første Nietzsche-læsning til vinteren 1889-90.

12
I.3 HPs bibliotekslån af Nietzsche

En gennemgang af udlånsprotokollerne på Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket har vist, at HP ikke har lånt Nietzsche i 90erne.

Undersøgelsen af KBs udlånsprotokoller for årene 1889-1900 har vist sig resultatløs, mens UBs udlånsprotokoller for årene 1889-1915 gav følgende oplysninger om HPs¹⁰ hjemlån af Nietzsche¹¹:

Disse syv Nietzsche-hjemlån, som strækker sig over ca. halvandet år, viser en systematisk læsning (1 Abth. 1,2,3,4,5,6), bd.I.IV (Morgenröthe), som HP genlåner nøjagtig året efter første gennemlæsning, synes specielt at have vakt hans interesse. Den omstændighed, at HP ikke har hjemlånt "Werke" i rækkefølge, kan ikke friste til særlige konklusioner: han har måttet tage de bind, der var hjemme. Udlånsprotokollerne viser en stærk søgning af Nietzsches værker, kraftigt stigende efter bibliotekets anskaffelse af den samlede udgave, hvis første afdeling på otte bind kom i 1895. Før den tid er lånene mere beskedne, biblioteket ejer enkelte separatudgaver (bl. a. Jenseits von Gut und Böse og Genealogie der Moral). På baggrund af den intense søgning af Nietzsches værker synes der at være grundlag for den tanke, at HP – som følgende vil vise – har studeret Nietzsche særdeles grundigt. Der går i hvert tilfælde lang tid, før de af HP hjemlånte bind igen viser sig udlånte i protokollen:

I.3 HPs Nietzsche-udgave

Naturligvis kan det (lidet tænkelige) være passeret, at de af HP afleverede bind er blevet liggende i flere måneder efter at være hjemkommet, uden at nogle lånere har ønsket at læse dem.

Dog er der år 1900 omkring 35 hjemlånere af Nietzsche, år 1901 omkring 25, men de repræsenterer en større sum af hjemførte bind: nogle lånere skriver sig for flere bind ad gangen.

UBs udgave af Nietzsches Werke er udgivet på C.G. Naumanns Forlag i Leipzig. Det er denne udgave – den første samlede Nietzscheudgave – HP anskaffede sig i senere oplag.

Vi må gå ud fra, at HP først har anskaffet sig sin Nietzscheudgave efter orienteringslæsningen i UBs udgave. Det er sandsynligvis læsningen i de hjemlånte Werke, HP taler om i Familjeliv, når det oplyses, at han læste Nietzsche en vinter i "landlig Fred". I de måneder, hvor HP læste i de hjemlånte Werke, færdedes han netop til enhver tid i landlig idyl, i marts (bd. I.I) og i maj (bd. I.II) 1900 i Snertinge, i september 1900 (bd. I.IV) i Rørvig, i januar 1901 på Fakse Ladeplads (bd.I.V), i marts (bd. I.III og bd. I.VI) samme sted og i september (bd.I.IV) antagelig igen i Snertinge¹². HP og familjen opholdt sig fra oktober 1899 til omkring oktober 1902 hovedsageligt i Snertinge. Derpå flyttede de til Hillerød.

Vi kan da konkludere, at der er en rimelig overensstemmelse mellem HPs egne oplysninger om tidspunktet for Nietzsche-læsningen og de her fremlagte oplysninger. HPs (måske) tidligste Nietzsche-læsning er foregået fra marts 1900 til september 1901, i de år, hvor familjen havde skiftende boliger sommer og vinter, og før man i efteråret 1902 flyttede til Hillerød. Beskrivelsen i erindringsbindene rummer mulighed for en usikkerhedsmargin på tre år, HP kan efter den at dømme have læst Nietzsche allerede fra omkring 1897. Man må endvidere gå ud fra, at HP har anskaffet sig sin Nietzsche-udgave kort tid efter sidste bibliotekslån, da der ikke findes et eneste HP-lån af Nietzsche efter dette tidspunkt og op til 1915.^'1

HPs Nietzsche-udgave er som omtalt udgivet på C.G. Naumanns Forlag i Leipzig. En af årsagerne til diskussionen om, hvilken udgave HP ejede, er, at den ikke – som HP selv mente – er fuldstændig. Der mangler flere bind af de efterladte skrifter¹³. Første afdeling (bd. I-VIII) udgør senere oplag af førsteudgaven fra 1895, mens anden afdelings bd. IX, X og XI er førsteoplag:

Såfremt denne Nietzsche-udgave har været leveret i subskription, er der mulighed for, at HP kan have købt og læst Nietzsche i sin egen udgave allerede 1896-97 (bd. IX, X og XI), som han ikke lånte på UB. Men der er størst sandsynlighed for, at udgaven – som HP selv siger – er anskaffet samlet. Bindenes udgivelsesår peger da – når bibliotekslånenes tidspunkter og omfang tages i betragtning – på, at HP har købt alle elleve bind i efteråret 1901 eller foråret 1902.

I.4 Afmærkninger i HPs Nietzsche-udgave og disses problematik

HPs Nietzsche-udgave er præget af grundig læsning og er overordentlig slidt (ryggen på bind I er slidt af), siderne, som falder let til rette, er hist og her forsynet med blækmærker, blyantsmærker og indstregninger. Der er i intet tilfælde noteret direkte verbalkommentarer til det læste. Dem må man gå til erindringsbindene efter. De godt 250 "spor", der er angivet i dette kapitel som antydningsvise retningsgivere for HPs interessefordeling, må naturligvis bearbejdes med største forsigtighed. De er af diskutabel værdi. Selvom hovedparten af dem udgør en gruppe af direkte blyantsafmærkninger, understregninger og marginmærker, går det ikke an at tillægge dem større betydning i påvirkningsundersøgelsen end de "tilfældige" blækmærker. Disse sandsynliggør nemlig, at HP har brugt Nietzsche udover selvstudieformålet – og stadiet, eller har udarbejdet studiesedler til udgaven med pen og blæk, hvilket videre må betyde, at HP kan have interesseret sig for talrige steder, som ikke findes afmærket i udgaven.

Man kan ikke engang sige, at de blyantafmærkede steder og numre principielt bør tillægges nogen fortrinsstilling for ikke-afmærkede steder og numre. Det er jo ikke til at vide hvor mange henvisningssedler til udgaven, HP har haft i brug. En enkelt seddel (som er fundet i Morgenröthe, 350) belyser denne problematik og fortjener derfor særlig omtale. Den henviser til aforismer i MA II, Mr og FW, som ikke i selve udgaven bærer det ringeste spor af afmærkning (blyantsstreger, blækmærker o.s.v.). Kun i ganske få tilfælde er de på sedlen noterede aforismer også i udgaven mærket af læsningen (i så fald ved blækmærker: MA II; Der Wanderer 16, Mr 9, FW 43, 283, 305). Er en aforisme uden afmærkning behøver det altså ikke betyde, at den har måttet savne stillingtagen hos HP. Altså må der konkluderes, at mulige påvirkningsområder lige så vel kan søges udenfor som indenfor de afmærkede aforismenumre. I forbindelse hermed er det nødvendigt at drøfte den fundne seddel mere indgående. Årsagen til de sparsomme afmærkninger i bd. 1-6 kan nemlig være den, at de evt. notater, HP havde at gøre herfra, allerede var gjort, nemlig da han havde disse bind hjemlånt fra UB. Den fundne seddel henviser til numre i tre af de bind, han lånte: MA II, Mr og FW. Muligvis er denne seddel blevet delvis udfyldt under læsningen af biblioteksbøgerne og HP har brugt den siden, da han selv fik en Nietzsche-udgave. Den er ganske givet blevet udfyldt over længere tid, sandsynligvis over flere år. Skriftbilledet er langtfra rytmisk og figurligt ensartet, den er blevet udfyldt både med blæk og blyant, enkelte blyantsskrevne numre er senere blevet overskrevet med blæk (det samme gælder titlen Morgenröthe). Det ses tydeligt, at numrene er blevet påført etapevis, numre, som i første omgang ikke er blevet fundet værdige til notering, er ved senere læsning blevet indføjet i den udvalgte nummerrækkefølge. Således fortæller den både om skiftende holdninger hos den læsende og måske om forfatterens udvælgende søgen af specielle, fornødne argumenter. At HPs læsning har været impliceret og engageret ses af, at noterede numre forsynet med understregninger siden kan blive overstreget, blyantsskrevne numre uden understregninger siden kan blive understreget med blæk. Læsningen har haft karakter af en dialog, yderligere differentieret ved HPs vekslende holdninger til diskussionsstoffet.

Hermed er vi ovre i en anden synsvinkel for vor problematik: afmærkningernes usikre placering i tid. Vi kan kun vide, at de er blevet afsat over en længere, uangivelig tidsrække, altså lige så vel i en kunstnerisk inaktiv som produktiv periode. Det er følgelig for farligt at opstille den (ellers realistiske) teori, at afmærkningerne er blevet til i lag, og at hvert lag er resultat af Nietzsche-studier til brug for HPs forfattervirksomhed. Af enhver analyserende betragtning følger, at undersøgelsen af Nietzsches indflydelse på HPs forfatterskab må benytte alle de bind Nietzsche, som HP har ejet, at der ikke kan tillægges de af HP afmærkede steder og aforismer nogen apriorisk fortrinsstilling, og at det er for risikabelt at sætte ét "afmærkningslag" i dogmatisk forbindelse med ét enkelt af HPs Nietzsche-påvirkede kunstværker.

For- og bagside af huskesedlen i Henrik Pontoppidans Nietzsche-udgave. Fotokopier i originalmanuskriptet til Jørgen Moestrups speciale. De følgende tre sider (manuskriptet side 21-23) om afmærkninger i Nietzsche-udgaven er foreløbigt kun lagt op som facsimiler (og der kan derfor ikke søges på disse sider). En større udgave af siderne kan fås ved at dobbeltklikke på hver af dem.

[gå frem]

Kort indholdsoversigt

Redaktionens forord; indholdsfortegnelse
Forkortelser
Forord
I. Henrik Pontoppidans Nietzschelæsning
II. Påvirkningsteoretiske betragtninger I-II
III. Epos og program. Fortæller og forfatter I
IV. HP og Nietzsche. Skitse af påvirkningen gennem forfatterskabet og hos forfatterpersonen
Lykke-Per
V. Magtkirken
VI. Den hele spøgelsekatekismus
VII. Vilje til magt
VIII. Faderhævn eller hvad?
IX. Prometeus og det store forsæt
X. Nathan
XI. Sideniuskarakteristik
XII. Sideniuskarakteristikkens idéfigurer
XIII. Totalidéfigur: Kærsholm
XIV. Prometeus afmagt
XV. Svinedrengen
XVI. Kain og skylden
XVII. Den store passion
XVIII. Uendelighedens ro
XIX. Slutning. Fortæller og forfatter II
Litteraturliste

Bemærk at alle kursiveringerne i citaterne skyldes Moestrup.
De citerede forfatteres egne fremhævelser er vist som spatiering.