Om Statsstøtte til Forfattere

I Forfatterforeningen holdt Forfatteren, Underarkivar i Udenrigsministeriet Kr. Bure i Aftes et Foredrag om Statsstøtte til Literatur- og Forfatter-Legater. Foredraget, der begyndte med en Oversigt over de forskellige Landes Støtte til deres Literatur og Forfattere, udmundede i et Forslag om, at Staten skal anvende 1 Procent af Forlystelsesskatten til Legater for Kunstnere – ikke blot Forfattere, men Skuespillere, Malere, Musikere, Sanger, Journalister og Anmeldere, idet det er disses Arbejde, der er det egentlige Grundlag for, at denne Indtægt overhovedet kan indgaa i Statskassen.

Hr. Bure udtalte bl.a.:

"Dansk Patenttidende" faar lige saa meget af Staten som samtlige danske Forfattere.

Jeg er af den Mening, at Forfatternes Arbejde gennem deres Bøger, Artikler og Foredrag ikke er af helt ringe Betydning for hele Folkets Kulturliv og aandelige Fremgang. Men det er sjælelige Værdier, der ikke kan vejes og maales, og som ikke giver sig Udslag i nogen Statistik eller i Vare-Tabeller; derfor kan det undertiden være noget vanskeligt at faa Øje paa dem.

Det samlede Beløb, der ydes danske Forfattere, er derfor ikke stort i Sammenligning med, hvad der gives til andre kulturelle Formaal. Rigsdagen bevilger saaledes hvert Aar omkring en halv Million Kroner til Det kgl. Akademi for de skønne Kunster og en anden halv Million til Statens Museum for Kunst uden nogen hidsig Debat om Malernes eller Billedhuggernes moralske Kvalifikationer eller deres Værkers kunstneriske Værdi. Man bevilger uden et Ords Omtale et lignende Beløb, som samtlige danske Forfattere faar, til Udgivelse af Dansk Patenttidende (100,744 Kr.).

Jeg nævner videre nogle Tal, som tilfældigt er faldet mig i Øjnene ved at blade i Finanslovforslaget: Nationalmuseet 501,676 Kr., Provinsmuseerne, Hirschsprungs Samling og musikhistorisk Museum 130,000 Kr., Lærere og Lærerinders Videreuddannelse 521,693 Kr. Til Hjælp for tidligere straffede Personer 165,470 Kr., heraf Fængselshjælpen 90,000 Kr. Overværgeraadet alene til Lønninger, Honorarer og Rejseudgifter 111,422 Kr. Fredning af Bygninger og Mindesmærker 102,501 Kr. Danmarks geologiske Undersøgelser 121,331 Kr. Jeg finder ikke paa nogen Maade, at disse Bevillinger er for store; tværtimod, jeg kunde ønske nogle af dem endnu større. Men jeg vil hævde paa det bestemteste, at den danske Literatur bidrager lige saa meget til Højnelsen af Landets Kultur som for Eksempel Bevarelsen af de gamle Bygninger. Og naar der tilsammen anvendes over en Kvart Million Kroner til selve Overværgeraadet og til human Støtte for Personer, som har lidt moralsk Skibbrud, saa er der i Sandhed ogsaa Raad til at ofre 106 Tusinde til den danske Litteraturs Fremme, hvilket dog kommer hele det sunde danske Folk til Gode.

Karin Michaëlis og Assistenten hos en Rengøringsinspektrice.

Understøttelserne til de enkelte Forfattere er heller ikke svimlende. De eneste livsvarige Hædersgave, der findes for danske Forfattere, er tildelt Henrik Pontoppidan; den er paa 3,600 Kr. En Fyrmester af tredje Grad har paa højeste Lønning over 4000 Kr., en Klitfoged 3900 Kr. aarlig foruden 50 Rummeter gratis Bjergfyrrebrænde.

Johannes V. Jensen faar 2400 Kr. om Aaret, et Biblioteksbud kan naa til 3644 Kr., og en statsansat ugift Kontorist til 3054 Kr. Jeppe Aakjær faar ligeledes 2400 Kr. Natvægteren paa Sorø Akademi 3250 Kr.

Johannes Jørgensen og Helge Rode faar ikke tilsammen saa meget som en ung Præst oppebærer i Løn. De tre Lyrikere Hans Ahlmann, Axel Juel og Seedorff har tilsammen mindre end en Boremester ved Danmarks geologiske Undersøgelser. Valdemar Rørdam og Kai Hoffmanns Understøttelser udgør ikke Lønnen til en Bogbinder i et af Statsbibliotekerne. Johannes Buchholtz og Gunnar Gunnarsson faar tilsammen 3600 Kr., hvilket er ca. 1000 Kr. mindre end det en Taksator ved Assistenshuset lønnes med. Et saa indbyrdes forskelligt Kløverblad som Palle Rosenkrantz, Harald Bergstedt og Thomas Olesen Løkken oppebærer sammenlagt en Understøttelse, der svarer til den Løn en Opsynsmand ved Ligkapellet ved Rigshospitalet faar. Thit Jensen og Karin Michaëlis endelig har tilsammen betydeligt mindre end en Assistent hos en Rengøringsinspektrice ved en af Statens Bygninger. – Den danske Stat bespiser saavist ingen Forfatter paa Prytaneion.

Hr. Bures Forslag.

At komme med Forslag om en almindelig Forhøjelse af Tilskud til Literaturen kan sikkert ikke nytte i disse Tider. Derimod vil jeg tillade mig at fremsætte et Forslag til at skabe en aarlig Legatsum, som vil sætte en eller to Forfattere og nogle andre Kunstnere i Stand til at leve sorgfrit et Aars Tid. Planen gaar i Korthed ud paa at danne et Fond, der aarlig vil kunne give omkring 50,000 Kr. til Uddeling mellem Kunstnerne.

Kunsten, det vil sige: Digtekunsten, den bildende Kunst, Skuespillet og Tonekunsten har hidtil skaffet den danske Stat aarlig 5–6 Millioner i Statskassen. Skulde nogen tvivle herom, saa se han blot efter paa Finanslovsforslaget, hvor den samlede Indtægt ved Forlystelsesafgiften er anslaaet til at ville indbringe 5,500,000 Kr.

At bede om en lille Andel i denne Sum kan ikke være ubeskedent. Og vi vil være beskedne. Vi vil kun bede om, at vi, naar der er tjent 99 Kr. til Staten, da maa faa den hundrede Krone. Det er kun 1 pCt., men det vil give en aarlig Sum af omkring 55,000 Kroner.

Nu kan det straks siges, at det er en daarlig Tid at komme til Rigsdagen og bede om Penge. Men netop de elendige Tider for Kunstnerne gør en saadan Henvendelse ikke alene forklarlig, men ogsaa forsvarlig. Og for denne ene Procent vil der aarlig kunne uddeles et Legat paa ca. 10,000 Kr. til Repræsentanter for: Digtekunsten, Skuespillet, den bildende Kunst, Tonekunsten, Journalistik og Kritik.

Nogle vil antagelig synes, at 10,000 Kr. er mange Penge til én Mand. I Sverige er man dog ikke bange for aarligt at uddele Anders Zorns Legat, Bellmanprisen, paa 10,000 Kr. til "en verktligt framstående svensk Skald".

Vil vi ikke her følge Svenskernes storslaaede Eksempel og give eet stort Legat, saa kan Summerne indenfor de enkelte Grupper deles i to Legater; lavere synes jeg ikke, man bør gaa. Men herom opnaas nok Enighed.