Kritisk naturalisme

Pontoppidan, Henrik (f. 24/7 1857), Forfatter. F. i Fredericia. Forældre: Sognepræst Dines P. og Birgitte Christine Marie Oxenbøll. Tilbragte sin Barndom i Randers, gik i Latinskolens Realklasse og rejste 1873 til Kbh., hvor han n. A. tog Adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt og 1877 1. Del af Ingeniøreksamen. For en lille Arv efter sin Morfar foretog han 1876 en eventyrlig Rejse til Schweiz, senere prøvede han forgæves at komme med paa en geologisk Rejse til Grønland. Studierne havde han mere og mere tabt Interessen for, og i sidste Øjeblik efter skriftlig Del af den afsluttende Eksamen trak han sig tilbage. Han vilde være Digter; allerede paa Udenlandsrejsen havde han skrevet et nu tabt Skuespil "Hjemve". Et Par Aar var han Lærer ved sin Broder Mortens (s. d.) Højskoler, 1880-81 i Hjørlunde. Han kom herved for første Gang i nærmere Berøring med Bonden. Men ogsaa Højskolevirksomheden opgav han, flyttede til Østby i Hornsherred, hvor han giftede sig med en sjællandsk Bondepige af Højskolekredsen. 1887 flyttede han til Havreholm ved Hornbæk, indtil Ægteskabet og dermed Hjemmet opløstes. 1890 rejste han for det Ancker'ske Legat, og efter Indgaaelsen af sit 2. Ægteskab foretog han en længere Rejse til Tyskland og Italien. Efter Hjemkomsten slog han sig ned i Fredensborg, senere i Kbh., hvor han efter nogle Aar i Snertinge ved Kalundborg og Hillerød har haft fast Bopæl siden 1910. Ved Siden af sit Forfatterskab har han nu og da maattet gøre journalistisk Arbejde, i Slutningen af 80'erne i "Børstidende" (under Mærket "Urbanus"), hvor et Par Artikler bragte ham Sagsanlæg, og i 90'erne en kortere Tid ved "Politiken". Han fik Nobelprisen sammen med Gjellerup for 1917. —

P. debuterede som Forfatter med "Stækkede Vinger" (1881), fire Fortællinger, der er ejendommelige ved at angive Udgangspunkterne for hele Forfatterskabet. "Kirkeskuden" anslaar Grundmotivet i hans Digtning: Oprøret mod Præstegaarden, mod Sidenius-Kulturen. "Et Endeligt" indleder hele Rækken af "Landsbybilleder", og de to Skitser "Efter Ballet" og "Tête à tête" aabner Rækken af By- og Kulturromaner. Til Folkelivsskildringerne hører: "Landsbybilleder" (1883), "Fra Hytterne, nye Landsbybilleder" (1887) og "Skyer, Skildringer fra Provisoriernes Dage" (1890). De to første Samlinger blev udgivet sammen ("Fortællinger" 1899) med en afsluttende Epilog "Vandreren". Som en Slags Negativer hertil staar de Bøger, hvori selve Længslen mod Naturen, Sværmeriet for Bonden fremstilles ironisk og afsløres som en Illusion: "Sandinge Menighed" (1883) og "Isbjørnen" (1887). "Natur" (1890) med de to Fortællinger "En Bonde" og "Vildt" rummer paa en Gang det positive Billede og det ironiske, Negationen. Højdepunktet og Afslutningen paa Rækken af Landsbybilleder danner Trilogien: "Muld" (1891), skrevet i Berlin, "Det forjættede Land" (1892) og "Dommens Dag" (1895), gennemarbejdet og samlet 1898 under Titlen "Det forjættede Land", det første af hans store Tidsbilleder. Landsbybilledet er her udvidet til et Danmarksbillede, Danmark i 80'erne med Provisoriet og Bondedemokratiets foreløbige politiske Nederlag. Emanuel Hansted, Bogens centrale "Skikkelse, er den første af de P.ske "Fantaster", en hjemløs i Virkelighedens Verden.

Den anden Hovedgruppe i P.s Forfatterskab, Københavnerskildringerne, bæres af en fælles Tankegang, Diskussionen af "Lykken"s Ide og "Lidenskabernes og de store Følelsers Ret". Indledningen betegner en del "smaa Romaner" og "Skildringer fra Alfarvej": "Ung Elskov" (1885), "Mimoser. Et Familjeliv" (1886), "Spøgelser" (1888), Minder" (1893), "Nattevagt" (1894), "Den gamle Adam" (1894) – den sidste har sammen med "Minder" faaet Undertitlen "Af Magister Globs Papirer" i "Fortællinger I" 1899), der bl. a. indeholder "Ørneflugt" – og endelig "Højsang" (1896). Afslutningen danner det andet af P.s Hovedværker: "Lykke-Per", der først fremkom i 8 Hæfter (1898-1904) og derefter i 3 Bd. (1905). Det er den moderne Litteraturs betydeligste og mest omfattende Forsøg paa at sammentrænge Samtidens aandelige Liv i store Typebilleder. Det er Danmark mellem 1864 og 1900, med Hovedvægten paa det sidste Tiaar af Aarhundredet. Brydningerne i denne Periode mellem gammelt og nyt, mellem europæisk-jødisk Dannelse i Hovedstaden og den landsbyfarvede Nationalkultur er givet i Pers Forhold til Dr. Nathan, et paa en Gang beundrende og begrænsende Portræt af Georg Brandes, og Jakobe Salomon, en stort tegnet om end lidt romantiseret jødisk Kvindeskikkelse. I Per Sidenius har P. skabt en national Type. Ogsaa han er en Fantast, taber i sin Kamp for at faa Tag i Virkeligheden, men finder Lykken, da han finder sig selv i Ensomheden.

Produktionen efter 1900 har et mere spredt Præg. P. forsøger sig som Dramatiker uden at slaa igennem: "De vilde Fugle" (1902) og "Asgaardsrejen" (1906). De "smaa Romaner" fortsættes med "Det ideale Hjem" og "Lille Rødhætte" (1900), "Borgmester Hoeck og Hustru" (1905), "Hans Kvast og Melusine" (1907), "Det store Spøgelse" (1907), en Tilbagevenden til Landsbybilledet, "Den kongelige Gæst" (1908, dramatiseret af Svend Leopold 1919) og endelig fra 1920 "En Vinterrejse. Dagbogsblade". Hovedværket fra denne Periode er Fortællingkredsen "De Dødes Rige" (1912-16 og samlet 1917). Det er det tredie og sidste af hans Tidsbilleder, Danmark mellem Systemskiftet og Verdenskrigen. For de nye Værdier i Tiden har P. ikke Øje, han ser kun Ruinerne af det frie og mandige Danmark, han vilde skabe. Fra Tidens uhyggelige Maskefest vender han sig bort for at søge Frelse i Ensomheden og Naturen. Billeder og Ideer samler sig ogsaa her i Hovedfigurerne: Torben Dihmer, Jytte Abildgaard og Enslev. —

P.s Forfatterskab, hans over 30 Prosabøger, giver samlet vor Tids fyldigste Danmarksbillede, Landet, baade Øboer og Jyder, og Byen, fra den mindste Provinsby til Hovedstaden. Hans Portrætkunst naar højt ved sin Præcision, han omskriver sine Figurer helt rundt, saa de staar der, individuelle ved deres karakteristiske Træk, men ved deres "Idé" Tidstyper og store nationale Figurer. Hans Prosa er enestaaende blandt den megen moderne lyriske Prosa ved sin rene episke Holdning, fuldkommen saglig og sober. Dens Svaghed er det for skrevne og akademiske, men naar den er bedst, bliver den det reneste Udtryk for den Tankens Klarhed og Sindets maskuline Ligevægt, der er P.s Ideal. — P. er udgaaet fra 70'ernes Realisme. Men han har intet af det "skolemæssige", der saa hurtig har gjort Schandorph forældet. Hans Naturalisme er "kritisk Naturalisme". Ved Dybden i sin Menneskeskildring og ved sin Prosas Renhed bliver han den moderne Realismes Klassiker. Hans store Forgængere i nordisk Litteratur er Paludan-Miiller og Ibsen. Han har deres Skarphed i Domfældelsen af Tidens Slaphed og Halvhed, deres moralske Indignation, der er saa blodig, fordi den har Brod mod Forfatteren selv. Hos sig selv har han først mærket Sidenius-Naturen. Hans Moral er en Personlighedsmoral. Her ligger hans dybe Slægtskab med Brandes. Det er ikke blot Pers Lykke, men ogsaa P.s egen, at han har levet i en Tid, der kaldte paa Personligheden. — Gift 1) 1881 Mette Marie Hansen. Ægteskabet opløst. 2) 1891 Antoinette Kofoed.

O.F.

Litt.: Slægt (yngre Slægt P.) se Erik P., d. 1678; "Morgenbl." 5/5 1887; "Østsjæll. Folkebl." 16/5 1891; "Studenterbl." 24/12 1896; C.E. Jensen; "Vore Dages Digtere" 1898; "Hver 8. Dag" 10/9 1905; O. Geismar: "Nogle Digterprofiler" 1906, i "Sorø Amtstid." 13/10 1915 og "Digterprofiler" 1916; A. Ipsen; "Litterære Portrætter" 1906; Sv. Lange i "Det ny Aarh." III 1 1906 og "Politiken" 29.30/1 1917 og 25/7, s. A.; Vilh. Østergaard i "Ill. Tid." 28/10 s. A.; C. Gulinann i "Ord och Bild" 1907; "Politiken" 22/1 s. A.; A. Garde: "Dansk Aand" 1908, S. 178 fl.; Hendriksen: "Mennesker og Oplevelser" 1910; H. Brix i "Tilskueren" 1911 II; L.C. Nielsen: "F.V. Hegel" s. A.; G. Brandes i "Neues Jahrb. f. das klass. Altertum" 1912; A. Schwartz: "Skagen" 1912-13; A. Schack i "Vor Fremtid" 1913; J. Oscar Andersen i "Nationaltid." 29/1 1914 ff; Vetterlund i "Nord. tidskr." s. A.; Vilh. Andersen i "Nationaltid." 15/12 1915, "Goethe" II 1916, "H. P." 1917 og "Folk og Mennesker" 1919; Borchsenius i "Nationaltid." 23/7 og 25/7 1917; G.C. i "Politiken" 24/7 s. A.; Th. Bredsdorff i "Højskolebl." s. A.; G. Gunnarsson i "Bogvennen" s. A.; W. Thulstrup i "Ill. Tid." s. A.; Rimestad i "Spectator" s. A.; N. Møller i "Nord. tidskr." s. A.; "Berl. Tid." 23-24/7, s. A.; Leopold: "Tres Talenter" 1918; "Højskolebl." s. A.; R. Fangen i "Litteraturen" s. A.; Chr. Høirup i Skovrup: "Hovedtræk af nord. Digtning i Nytiden" I 1920; Vilh. Madsen: "Georg Brandes og dansk Aandsliv" 1923, S. 41, 129, 45.