Anmeldelser af Højsang

Edv. Brandes i Politiken 25.10.1896:

Vi besidder ikke for nærværende Tid i dansk Poesi saa mandigt et Sind som det, der udtaler sig gennem Pontoppidans Skrifter. Han staar saa støt paa sine Ben og sér sig saa overlegent omkring.

læs hele anmeldelsen.

C.E. Jensen i Social-Demokraten 17.11.1896:

Pontoppidan har længe nok satiriseret over den lyriske Forraadnelsesproces; han har i "Højsang" løbet Linen ud og skudt over Maalet. Hvad om han nu i sit næste Værk gik ud at opdage det "ny Amerika" i Mennesket selv og afslørede et Glimt af de ukendte Skønheder, han har forjættet os!

læs hele anmeldelsen.

Sophus Michaëlis i Tidens Krav 21.10.1896:

Pontoppidan ynder at indsvøbe sin Satire i flere Gevandter, ligesom at tale gennem flere Masker, og han udtaler sig i en Art "Æske-Ironi", der undertiden kan blive for indviklet.

læs hele anmeldelsen.

Einar Christiansens i Illustreret Tidende 8.11.1896.

Den ironiske Tone, hvori Pontoppidan har klædt sin Fortælling, hænger et Slør for den fulde Forstaaelse af disse Mennesker, og den passer kun daarligt til det Emne, han har valgt.

læs hele anmeldelsen.

Jens Pedersen i Studenterbladet 3.12.1896:

Bogen er anstrængt, ulidelig bred og uden Brodd. Og Literaturens store "Confessionister" rammer den ikke.

læs hele anmeldelsen.

Axel Lund i Studenterbladet 24.12.1896:

Man kan let være tilbøjelig til at tro, at Skadefryd er et af de dybest liggende Instinkter i Pontoppidans Sjæl. Følger man ham gennem hele hans senere Produktion, forstaar man, at han dybest føler sin Lykke og Tilfredsstillelse som Forfatter i det Øjeblik, da han i sin Fantasi udmaler sig og nyder sin Læsers glimrende Oprevethed og Raadvildhed og Flovhed efter endt Læsning af et af hans Skrifter.

læs hele anmeldelsen.