J.F. Willumsen

(1863-1958). I det omfang Pontoppidan kendte Willumsen personligt, har det været gennem malervennen Johan Rohde. Men faste meninger havde han om ham skønt vidnesbyrdene er sene. Allerede i 1906 henvises der dog til dem i et brev til Rohde, men de blev ikke ført til bogs. Det blev de først i Arv og Gæld, kap. 6.

Willumsens En Bjergbestigerske, hvis første version (i dag på Hagemanns Kollegium i København) er malet i 1903-04, bliver ofte (se f.eks. Lotte Garbers) "læst" som et "portræt" af Lykke-Pers Jakobe hvor hun med Per vandrer om i Alperne i Lykke-Per i det Fremmede fra december 1899. Det er dog lidet sandsynligt at Willumsen på det tidspunkt havde læst (i) Lykke-Per, og det interessante er i grunden det netop usøgte sammenfald mellem de to kvindebilleder som vidnesbyrd om bestemte træk i "tidsånden".

I et brev til Vilh. Andersen nævner Pontoppidan Willumsens store relief som en inspirationskilde til Mands Himmerig, og i selve romanen kan man finde en formulering, om figuren Ragna Nordby, der "har inspireret Just Magelsen til hans store Gruppe – De husker nok den, han fik Medalje for paa Salonen i Paris – Valkyrien, der bærer en døende Kriger ud af Slaget" (Mands Himmerig, 1927, s. 178). Også senere i romanen mindes hovedpersonen "Billedhuggerens store Marmorgruppe" som inkarnationen af sin ungdoms drøm (op. cit. 213).