Walther Rathenau

Walther Rathenau (1867-1922) var søn af den tysk-jødiske erhvervsmand, Emil R., der i 1883 grundlagde AEG (Allgemeine Elektricitäts-Gesellschaft) som skulle blive en af Tysklands største virksomheder. Selv var den talentfulde Walther ikke umiddelbart tiltrukket af forretningslivet, men tog det på sig indtil han i ...

Fra Rathenau modtog Pontoppidan et eksemplar af hans

Et halvt år før Rathenau blev myrdet, modtog Pontoppidan gennem den ham ukendte Studentersamfunds-mand Helge Sommer en hilsen. Pontoppidan må således have været den danske der lå øverst i Rathenaus bevidsthed

I Salmonsens konversationsleksikon, Anden Udgave, Bind XIX (1924) skriver P. Læssøe Müller om

Rathenau, Walther, tysk jødisk Statsmand og Samfundsfilosof, f. i Berlin 29. Septbr 1867, d. smst. 24. Juni 1922. Hans Sønneforhold til ovenn. Emil Rathenau var bestemmende for hans Livsbane, men selv har han meddelt, at han fra sit 23. Aar opbyggede sin økonomiske og sociale Position uden umiddelbar Støtte. Han studerede teoretisk og praktisk Naturvidenskab i Berlin, München og Strasbourg, rejste og arbejdede i Udlandet, skabte derefter en stor elektroteknisk Fabrik med russ. og fr. Filialer, og efter at have medvirket et Par Aar i Ledelsen for "Allgem. Elektricitäts-Gesellschaft" blev han atter selvstændig som industriel Direktør af Banken "Berliner Handelsgesellschaft". 1908-09 ledsagede han Koloniminister Dernburg paa hans Rejse til Afrika og skrev Beretningen derom. Hans mægtige Arbejdsevne, Handlekraft og mangesidede Kulturinteresse fik samtidig Udslag i en omfattende fri Forfattervirksomhed, der fra speciellere økonomiske Undersøgelser udvidede sig til en Kritik af hele det materielle og aandelige Grundlag for det nuv. Samfund, navnlig det tyske. For at hindre den "Mekanisering", der i det sidste Aarh. havde udviklet sig med Kæmpekraft, i at døde alt virkeligt Liv, krævede han "en ny Økonomi", en villiemæssig Omorganisering af Samfundet, der kunde give Millionernes individuelle Sjæleliv Udfoldelse, hvad hverken Kapitalisme ell. Socialisme var i Stand til. Den mek. og fatalistiske Natur- og Samfundsopfattelse maatte afløses af et religiøst Livssyn. (Hovedværker: Zur Kritik der Zeit [1911]; Zur Mechanik des Geistes [1913, oversat under Titlen Sjælen, 1918]; Von kommenden Dingen [1917]). R.'s Forfatterskab rummer megen Aand og Skarpsyn, og var end dets Form, der forbinder tysk Vidtløftighed og Abstrakthed med jødisk Selvsikkerhed og Hensynsløshed, mindre egnet til at skaffe det frem i Verdenslitteraturen, kom det i Hjemlandet til at staa som et Modsigelsens Tegn, ogsaa fordi dets hele Forudsætning var en radikal Omlægning af det tyske Kabinets- og Klassestyre. Da Verdenskrigen bragte Samarbejde mellem alle Tyske, traadte R. i Regeringens Tjeneste og organiserede i Løbet af 8 Maaneder Landets Raastofforsyning saa mesterligt, at det blev af største Værd for Centralmagternes Modstandsevne. Derefter overtog han Faderens Stilling ved hans Død og kritiserede nu som Privatmand mere og mere aabent det officielle Sejrshaab og de højspændte Krigsmaal.Hans Advaren i Nederlagets Time mod en Kapitulation og hans Kritik af de flg. forfjamskede Omvæltninger (Kritik der dreifacben Revolution, 1919 – heri den selvbiografiske "Apologie") maatte vække ny Opmærksomhed for ham; men de konservative Industrielles og Agrarers Had til ham understøttedes af en langt videre udbredt Uvillie over, at han, Jøden, optraadte som Dommer over det System, man regnede for særlig nationalt og for Grundlaget for dets Fond af tysk Energi og Disciplin, hvorpaa ogsaa hans eget Livsværk beroede; Uvillien skærpedes ved hans Tilbageblik Der Kaiser (1919). Dog selvbehersket og personlig uangribelig og vindende, som han var, maatte hans Evner og Fædrelandssind nu gøre ham selvskreven til en politisk Hovedrolle. Støttet paa det demokratiske Parti blev han Genopbygningsminister Maj-Oktbr 1921, og han traf Septbr 1921 Aftalerne i Wiesbaden med sin fr. Kollega om tyske Erstatningsydelser i Naturalier, et Skridt, der paa godt og ondt hragte ham til at staa for den alm. Opfattelse som "Opfyldelsespolitikken"s Repræsentant. Decbr 1921 forhandlede han i London om et Moratorium for Tyskland. 1921 blev han Udenrigsminister, var i Apr. Tysklands Hovedrepræsentant ved den økonomiske Verdenskonference i Genua, og sluttede den overraskende Rapollo-Traktat med Sovjetrusland, hvad hos de Allierede blev udlagt som et farligt Skaktræk af den tyske Revanchepolitik, men dog ikke kunde hæve hans Kredit i de hjemlige nationalistiske Kredse. Da han en Formiddag kørte fra sin Bolig til Ministeriet, blev han dræbt af Kugler, som Medlemmer af et hemmeligt nationalistisk Forbund rettede mod ham fra en forbikørende Vogn. P. L. M.