Axel Henriques

(1851-1935), forfatter og journalist. Studerede nogle år ved Polyteknisk læreanstalt og fik 1877 deleksamen i ingeniørfagene. Medindehaver af bogtrykkerfirmaet O.C. Olsen & Co., der i 1878 overtog trykningen og delvis udgivelsen af den nystiftede Dags-Avisen med W. Secher som redaktør. Henriques var anmelder og causeur ved bladet til dets ophør 1886. Skrev livet igennem et utal af viser og afsluttede med to bind underholdende erindringer.