Hauschultz

Rudolph Valdemar Alexander Hauschultz (1826-1910) var premierløjtnant i artilleriet, derefter teolog af uddannelse, men kom i 1860 til Randers latinskole som underviser i naturlære, regning og geometrisk tegning. I disse fag var han Henrik Pontoppidans lærer. I Henriks skoletid udgav han 1870 sin egen lærebog i Elementær Aritmetik. Over for den yngre Carl Dumreicher mindedes Hauschultz siden sin gamle elev ved et anerkendende "Han kunde sgu sine Ting". Iflg. Pontoppidans selvbiografi (Drengeaar, kap. 5) var det "et tilfældigt Gademøde" mellem ham og Pontoppidans far der fik denne til at udsætte planen om at tage Henrik ud af skolen og sætte ham i handelslære. Frederik Poulsen skriver i første bind af sine erindringer om Hauschultz:

Ofte har jeg med Henrik Pontoppidan drøftet […] Overlærer Hauschultz, uden at vi kunde blive enige i Bedømmelsen. Pontoppidan havde engang som Dreng lavet nogle Spilopper, der medførte Trusel om Udvisning af Skolen. En ny Skarnstreg fulgte, og Hauschultz, der var Offer derfor, kunde med Lethed havde faaet denne Præstesøn sat paa Porten. Men med en stor Gestus tilgav han, og det glemte Pontoppidan ham aldrig. I min Erindring staar han derimod som den legemliggjorte Ondskab, der pinte sine Ofre paa det ubarmhjertigste. Ikke nok med, at han tvang de smaa Knægte til at stikke Hovederne ind under Katederstolen og, nar de krøb sammen i denne Krumslutning, tærskede løs paa dem med den skarpe Kant af en Lineal. Men hans Haan var rent djævelsk og endte i Reglen med den smagfulde Opfordring:
"Gaa han hellere hjem og kryb i sin Mor igen."
Ufatteligt, at det blev taalt i denne dydsirede Lantinskole! Hauschultz havde sjeldne Evner til at tage Modet fra de Elever, han ikke kunne lide. Mig hadede han og bibragte den Tro, at jeg var helt umulig i Fysik. Først mange Aar senere gav Poul la Cours Foredrag i Askov mig Forstaaelsen af, at det Fag kunde læres og fængsle, og hvor meget en slet Lærer havde kunnet ødelægge i en Drengs Sjæleliv. [op.cit s. 16]