Adolf Hansen

(1850-1908) tog i 1875 magisterkonferens i engelsk, levede af at undervise på skole og privat, men fortsatte sin forskning: i 1883 blev han doktor på en afhandling om Addison som litterær kritiker og havde derefter ret til at forelæse på universitet hvor han i 1894 blev docent i engelsk sprog og litteratur. Litterært virkede han som kritiker og litteraturhistoriker og som oversætter af engelsk poesi, ofte i samarbejde med Johannes Magnussen. I 1902 udgav han Den engelske og den nordamerikanske Litteraturs Historie i Omrids, men hans speciale var den engelske klassicisme. Pontoppidan-forskningens interesse i Adolf Hansen er hans to behandlinger af Jonathan Swift: artiklen "Skitse af Swifts Liv og Forfattervirksomhed" IN Det nittende Aarhundrede, juninummeret 1877, og En engelsk Forfattergruppe, 1892.

I 1876 udgav Adolf Hansen på Gyldendal en halvt hundrede sider lang anmeldelse af Georg Brandes' Naturalismen i England, det tredje bind af Hovedstrømninger. Han var begejstret for Brandes' fremstilling og synspunkter, men kritisk over for hans mangel på præcision, bl.a. i oversættelserne. Brandes gav ham ved hans død ikke desto mindre denne karakteristik: "Han havde ualmindelige Kundskaber, Forstand, udviklet Skønhedssans, litterært Talent, var med disse Evner beskeden og tilbageholden, stilfærdig og dæmpet, karakterstærk og trofast".