Stævnemødet
Solen daler. Snart vil Natten komme.
Hør! En Landsbyklokke stille melder,
at den lange, lange Dag er omme.
O, velkommen, gyldne Aftenrøde!
Naar du falmer bag de mørke Skove
skal jeg glad min ranke Elsker møde!
Ømt omslynget skal vi sammen vandre
i den lune Sommernat langs Havet, –
han og jeg og ingen, ingen andre!
Kærligt skal vi hvile hos hinanden
gemt i Klitten midt i Bølgebruset,
hvor den tunge Brænding slaar mod Stranden.
Han vil kysse mine Øjenlaage
og min Mund, indtil jeg sødt henblunder
i det store Kærlighedens Under.
Vær velsignet, fjerne Kirkeklokke,
for det Lykkebud, du lønligt bringer
paa din Tones blide1 Englevinger!