Kantate ved "Valhals" Gjenåbning
Chor
(Mel. Sparsomt i Norden vi Blomsterne finde)
Hil dig! du mægtige Valhal, som favner
Sønnerne blide som en Moder sin Glut.
Hil dig! du skjønneste Moder, som savner
/: Sønnerne, ude til Kongesalut :/
/:/: Ja, disse Sønner opfostret du har,
Hver Lørdag Aften på Skjød du dem ta'er :/
– Nu har du slumret, mens Blomsten var vågen,
Blomsten igjen nu så blidt dysser ind,
Men så du vågner, din Sol hæver Tågen,
Sønnerne hilse: God Morgen igjen. :/
Recitativ
| 1. | Hr Rohde sidder så trygt på sin Kvist Og sover, Så hård en Dyst udholdt han vist Med "Mads Sjover". |
| 2. | Så træt af Ugens endte Kamp Han snorker, Ej fler af Kæmpen Nysser Tamp Han orker. |
| 3. | Hr Rohde sidder så trygt på sin Bag Og drømmer, Han drømmer, at det er en afgjort Sag, Hun kjøn er. |
| 4. | Men hvem er hun? – hans fine Ven Valutta? Ak nej – det er Valkyrien Kornelia!!!1 |
Chor
(Mel. Fuglen sit Øje lukker)
| 1. | Pylle sit Øje lukker Herman2, den lille So /: Gnasker på Puddersukker; Pylle – slumrer sødt i Ro :/ | 2. | Pylle sit Hoved sænker Sagte imod "Virgil" /: Drømmer, mens Herman stænker Blæk på hans danske Stil :/ |
2
Solo-Sang
(Pylles Drøm. Mell-Il [..?] Napoline)
| 1. | Mens Hr Rohde nok så blødt Sig hviler sødt i Morfeus Arme, Drømmer han med megen Varme Om – Kornelia! Ja, han drømmer, at han svanser Rundt i Ishøjs Sal3, og danser Som en Løve over alle Med – Kornelia! | 2. | Sikke't Par, la' vær' Hun er smuk som bare Fanden, Rødt er Øjet, lav er Panden, Næsen, den er brak, Munden stor er, Hagen spids og Ører lange, Store Vorter, Fregner mange, Håret, det er rødt! |
Recitativ
Der sad han på sin Hale og drømte så godt
Om "flickan" –
Brat blev han vækket, og hør nu blot
Hvordan.
Chor
(Mel. Flyv, Fugl, Flyv o.s.v.)
Odin han flyver over Rendestenens Bølge
Flyver med ilsomme Fjed;
Og en Valkyrie hannem må følge,
Hvorhen de fly'er hun ikke véd;
Men da de monne til "Hovmeden"4 komme,
Standser han brat og hvisker blidt:
"Snutte, jeg har ej en Skilling i min Lomme,
Lån mig blot én, du lille Skidt.
Thi jeg mig højt op i Æthren må svinge,
Op til "Her-rohdesses" Kvist,
Ak! hvem der blot havde Springgåsens Vinge,
For der er mange Trapper vist;
Derfor jeg først nu med lidt mig må styrke,
Gå til den Sælgekone dér,
Kjøb mig en Slik; men husk – en af de mørke,
Thi de lyse vist ej friske er.["]
Recitativ
(Kæmperim)
| 1. | Hr Odin opad de Trapper trasker Imens han Munden med Slikken vasker; Men Slikken den går så let gjennem Munden. |
| 3 2. | Bag Odin danser Valkyrien let, Hun har ej som Odin en Snes Lispund Fedt, Men Slikken, den går så let gjennem Munden. |
| 3. | Hr Odin puster og stønner og bander Tilsidst de dog foran den Kvistdør stander. Men Slikken, den går o.s.v. |
| 4. | Hr Odin da ind ad Døren går, Valkyrien, hun bliver udenfor Men Slikken o.s.v. |
| 5. | Hr Rohde snorker endnu så fast Hr Odin udi en Latter brast Men Slikken o.s.v. |
(Odin vækker ham ved en vældig Ørevasker, og tiltaler ham sålunde:)
Chor
(Mel. Napoleon var tapper Kriger)
"Hr Rohde, vågn dog af den Døsen,
Hold op dog med den Snorken dér,
Hold op at drømme mer' om Tøsen,
Men hør, hvad jeg fortæller her,
I Aften Valhal åbnes skal,
U'ha! ja den er grulig gal,
Krambamboli vi have skal,
Vi have skal!
Og hør, kan vi da ikke være
Hos dig i Aften, hva', å hva'"
Hr Rohde siger: ["]Nej på Ære,
Vi Trapper just vil skure da"
"Uh, føj for Katten", Odin si'er,
(Han havde fået en lille Gi'er,
for Slik for Odin virker som
Krambamboli!)
Hr Rohde tager da til Mæle:
"Men dog, forresten siger jeg,
At skjønt Tobaksrøg, den er fæle,
4 Så kom i Aften dog til mig,
Thi så vi Valhal åbne skal!
Uha! ja den er grulig gal
Krambamboli, vi have skal
Krambamboli!
Slutningskor
(Mel. Sparsomt i Norden)
Valhal, hun samler da Sønnerne sammen
Rundt om sin Arne, så varm og så mild,
Samle dem sammen til Fryd og til Gammen,
/: Glemmende Striden, så blodig og vild :/
Men når vi sådan forsamlede bli'er,
Ta'er vi Pokalen, Valkyrien gi'er,
Fylder med skummende Vin den til Rand,
Råbe af Hjærtet så højt, som vi kan:
"Leve vor Moder, den bedste Gudinde,
Leve vor Valhal, den dejligste Mø,
Ja, hun skal leve, ej dø nogensinde
Valhal, du lever, du aldrig skal dø!
Henrik Pontoppidan
[Tilføjet med blyant af anden hånd nederst side 4:]
"Slik" Puddersukker med Mandler, som smeltedes i Kræmmerhuse og solgtes i "første" Kvalitet af en gammel Kjælling; Rohdes Gjenbo.
"Pylle" Rohdes Øgenavn
"Kantaten" sendt fra Kjøbenhavn af Pontoppidan til et stort Sold som Skolekammeraterne i Randers afholdt i Anledning af at de havde faaet et misliebig Medlem smidt ud5 af deres Forening, Soldet blev holdt paa Rohdes "Kvist".