Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 9. juli 1925
Fortællingen kun en Torso
9.7.25. |
Overg. n. V. 15 København C |
Kære Hr. Johannes Thrap-Meyer!
Jeg var ked af, at jeg ikke i Tide fik takket Dem for Deres Majbrev1 fra Ringerike2; men Forklaringen er den, at jeg kort efter Modtagelsen måtte lægge mig ind på et Hospital (hvor jeg i de senere År har været Stamgæst). Siden har De sendt mig endnu en elskværdig Hilsen, og derfor vil jeg ikke længer være tavs, skønt jeg endnu er Rekonvalescent og helst må holde mig fjernt fra Blæk og Pen. Lad mig da blot sige, at det glædede mig at høre om den nye Roman, De er gået i Gang [med], og hvis Hovedperson er Søvngængersken 2 fra den første af Deres Tusmørke-Noveller3. Det var netop den Fortælling, der mest afgjort vakte min Opmærksomhed for Deres egenartede Talent. Især blev jeg slået af dens tyste Slutning. Billedet af de to Søstre efter Katastrofen, da de sidder sammen i Sofaen, er i al sin Stilfærdighed sublimt. Jeg forstår, at De ikke har kunnet slippe de to Skikkelser af Hænde men har måttet følge i hvert Fald den stakkels Johanne til det store Skæbnemøde.
Om mine egne Meritter blot dette: "Hans Kvast og Melusine" er mere en Humoreske end en Satire, og må derfor ikke tages for alvorlig. Den blev skrevet til Underholdning for mig selv på et Tidspunkt, da jeg efter en forgæves Kamp 3 med et genstridigt Emne trængte til Oplivelse. Iøvrigt blev Fortællingen kun en Torso. Det var oprindelig Meningen at fortsætte Skildringen ved at følge den store Kunstner (og lige så store Nar) ud på hans europæiske Sejrstog og tilbage igen; men på Grund af Sygdom blev Arbejdet henlagt sammen med så meget andet, som rimeligvis nu aldrig vil blive fuldført.
I Dag blot disse Linjer med Tak for Deres Brev og venskabelig Hilsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
