Henrik Pontoppidan til Helge Sommer
4. februar 1922
Livsførelse / Theorier
4d Febr. 22.
Hr. Kand. Helge Sommer!
Det gør mig ondt, at jeg er nødt til at besvare Studentersamfundets elskværdige Anmodning med et Afslag. En pinefuld Sygdom, for hvilken jeg forgæves har søgt Helbredelse (Trigeminus-Nevralgius), har i de senere År tvunget mig til at forsage al offenlig Optræden, endogså al Selskabelighed. Hav mig derfor undskyldt.
Jeg takker Dem for Hilsenen fra Rathenau, hvem De altså kender personlig. Han er jo en interessant og betydelig Mand, hvis Virksomhed og hele Livsførelse blot synes at harmonere mindre godt med hans Theorier1. Jeg ser, at han 2 nu er bleven Tysklands Udenrigsminister. En Sadelmager som Rigets øverste Repræsentant2, en udøbt Jøde som dets Udenrigsminister! Gamle Bismarck kan i disse Dage næppe ligge helt rolig i sin Grav.
Deres ærbødige
H. Pontoppidan
