Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 14. december 1928

det sandeste skrevet om Dem

Holmegårdsvej 2 [14.12.1928]1

Kære H. S.!

Glædede mig over Rich. G. Anmeldelse2. Det er det sandeste, der nogensinde er skrevet om Dem. – Mon De har fået en Vinterlejlighed? I så Fald må De sende mig et Ord på et Kort, at jeg kan vide, hvor De er.

Deres hengv.
H. P.

 
[1] brevkort adresseret til "Forfatteren / Hr. Harry Søiberg / Turisthotellet / V. Boulevard 8. / B."; poststemplet "Charlottenlund 14.12.28, 3-4 E". tilbage
[2] Anmeldelse: R.G. (Richardt Gandrup) anmeldte Søkongens Datter i Politiken 13.12.1928. tilbage