Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Svendborg. 13. december 1927

"Af Nyskovens Saga"


13.12.27.
Svendborg.

Kære Søiberg!

Jeg skylder Dem Tak for Bog og for Brev, begge Dele meget velkomne. Desuden er der sendt mig et Numer af "Hver 8d Dag", hvori De smukt mindes vort første Møde. Min Tak også for det! "Af Nyskovens Saga" har jeg nu læst påny. Da jeg ikke har den første Udgave ved Hånden, kan jeg ikke se, hvor meget Bogen er omarbejdet, men jeg må tro, at det ikke er så lidt, da den har virket på mig næsten som en ny Bog. Fortræffelig 2 er den i hvert Fald nu. Kun kan jeg ikke forlige mig med dens Slutning. Jeg ser ingen Grund til, at den skal ende med en Katastrofe. Den unge Pige havde fortjent at blive forenet med sin Anders, og han med hende. Det kunde være blevet et lykkeligt Par, mens hendes Død er altfor tilfældig til at kunne virke tragisk.

Nu gad jeg vidst, hvor De og Deres Familje egenlig opholder Dem for Tiden, om De er i København eller på Skagen. Jeg sender disse Linjer til den sidste By, hvor man vel veed Besked om Deres Adresse, dersom De er flyttet derfra. Jeg 3 er – som De ser – stadig i Svendborg, og her bliver jeg nok også Resten af Vinteren, og måske Foråret med. Jeg kan ikke få mig selv til at forlade min Kone, sålænge hun er så syg og lidende. Jeg skal hilse meget fra hende og fra min Datter, der vist forresten selv har skrevet Dem til. Vi tænker ofte på Dem og Deres Frue. Hils hende hjertelig, og modtag selv et Håndtryk fra

Deres gamle Ven
H. Pontoppidan