Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 23. november 1925
mangler Dybde og Perspektiv
23.11.25. |
Overg. n. V. 15. |
Kære Søiberg!
Nogle Linjer blot, der skal bringe Dem min Tak for Deres Bog1. Her er Sygdom i Huset; min Kone har de sidste Uger været lidende, og jeg er ikke så lidt ængstelig for hende. Dette må undskylde min Kortfattethed.
Jeg vilde ønske, at De havde nøjedes med at udgive de to første af Bogens Fortællinger, og at de så havde overtalt Deres Forlægger til at give den et smukt og anseligt Ydre, der svarede til dens indre Værd, og som holdt Dem skadesløs med Hensyn til Honoraret. De sidste to Fortællinger synes mig nemlig lidt 2 undervægtige. De smager for meget af Almanak og Pligtarbejde. Jeg plejer ellers at mene, at De gør alt, hvad Deres Pen rører ved, til Poesi. Men overfor "Nis fra Bombøl" og "Adjunktfamiljen" har Tryllestaven alligevel mistet sin livgivende Kraft. Til Gengæld er der så meget mere at glæde sig over i "En Dag i Solen" og "Englene og Kirketårnet" og disse Fortællinger skal også nok skaffe Bogen Læsere. De mangler begge lidt Perspektiv. Med lidt større Dybde i Sjæleskildringen vilde det være blevet et Par små sjældne Mesterværker af Portrætkunst.
Jeg sender Deres Frue og hele Familjen de venligste Hilsner fra min Kone og
Deres hengivne
H. Pontoppidan
