Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 5. december 1921
Mine Sønner har jo truffet Dem
5te Decb 21. |
Overg. n. V. 15 C. |
Kære Søiberg!
Jeg har meget – gammelt og nyt – at takke Dem for; men jeg vil foretrække at gøre det mundtlig, når vi nu sees. Det er så længe siden vi har talt med hinanden, og jeg glæder mig meget til at gense både Dem og Deres Frue. Mine Sønner, som jo har truffet Dem, mente at vide, at De tænkte på at gøre os et Besøg i Overmorgen, Onsdag. Jeg vil dog bede Dem om at opsætte dette til en Gang i Begyndelsen af næste Uge. Som De jo veed har jeg været sengeliggende en Ugestid, og jeg er endnu ikke meget mere levende end en 2 halvdød Torsk. Kunde det passe Dem begge at spise til Middag hos os på Tirsdag i al Enkelhed? Til den Tid håber jeg at være kommen til Hægterne.
Blot disse Linjer med mange Hilsner.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
"Karen Tumpes Hjerte"1 finder jeg vidunderlig. Den Fortælling må De se at få oversat på engelsk. Den vil gå Verden over og røre Hjerterne både hos hvide, sorte og gule Medmennesker.
