Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Snekkersten. 14. december 1916

Deres egen Stemme

Snekkersten
14.12.16.

Kære Hr. Søiberg!

De har skrevet en aldeles fortræffelig Bog1. Jeg har læst den med den største Glæde. De synes nu også helt at være kommen til Deres egen Stemme. Overgangstidens Falsettoner høres ikke mere. Det skulde da være hist og her i Fremstillingen af Præsten. Men det er så lidt. Jeg råber et Hurra for Dem! De udvikler Dem med Kæmpeskridt, mens så mange af vore skrivende Folk går baglæns. – Tak fordi De sendte mig Bogen, og bliv ikke vred, fordi jeg 2 svarer med disse Hastværkslinjer. Julen nærmer sig, og jeg har endnu adskilligt at gøre, før jeg med god Samvittighed kan sætte mig til Julegrøden.

De venligste Hilsner! Og "Længe leve o.s.v.!" fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bog: Foran Livets Port, første del af trilogien De levendes Land. tilbage