Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Freiburg. 23. september 1912 (udateret)
Deres Oprindelighed vil sejre
f.T. Freiburg i.B.
Göthestrasse 45a
[ca. 23.9.19121]
Kære Hr. Søiberg!
De har glædet mig med at sende Deres nye Bog2 hertil, og jeg takker Dem meget derfor. Det er så længe, siden vi har set hinanden, og jeg er så langt borte, at jeg ikke kunde vente De havde husket mig.
Jeg anerkender i Deres Bog en – endnu famlende – Bestræbelse for at nå de store, enkle Kunstformer, og flere Steder løftes Skildringen lykkeligt op i Poesiens Rige; men De har efter min Mening arbejdet Dem ind i en misklædende Maner, der er et norsk Lån og kan blive en Fare for Deres 2 friske Evner. Den har angrebet endogså Deres Sprog, der tidt synes mig mere norsk end dansk. Det er forbavsende, at De, der åbenbart har et meget fint Øre for Naturtonen og ofte fanger den så smukt, ikke selv kan høre det og i det hele ikke tager Dem mere i Agt for at undgå det uægte.
Men det er sikkert også kun en Overgang. Deres Oprindelighed vil sejre tilsidst, og da vil De tilgive mig min Kritik.
Vær nu venligt hilset fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
