Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
25. november 1920

Pibens Fryd

25.11.20.

Kære Ven!

Det var unægtelig en Overraskelse! Jeg mente jo at have taget Afsked med Pibens Fryd for Tid og (måske) Evighed, og netop som jeg troede at have overvundet den sidste Fristelse, falder en Merskum'er med alt Tilbehør ned fra Himlen og gør mig modstandsløs. Hvorledes du, kære Ven, vil affinde dig med din Samvittighed og med min Kone, veed jeg ikke. Men hvad mig angår, da har de første Skyer af din ambrosialske Rohdesia allerede ombølget mit Hoved med det Resultat, at jeg i Tankerne har sendt dig mange Taksigelser. Jeg tror nok, at jeg i de kommende Måneder vil betragte Pibehovedets 2 rette Tilrøgning som min væsenligste Opgave; men også det skal du have Tak for. Efter at have gjort Udkast til en ny Bog, hvori der går en stærk Storm, trænger jeg til et lille Pusterum.

Forhåbenlig ses vi snart. Med Jespersens har vi endnu ikke kunnet få truffet nogen Aftale. Jeg tænker, hans nye Rektorembede beslaglægger ham i denne Tid.

En Hilsen fra os begge til Frue og Børn, og til dig selv. Du veed ikke, hvor det rørte mig, at du igen – som så mange Gange før – vilde glæde

din gamle Ven
Henrik P.