Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Hillerød. 5. oktober 1906

om Willumsen

Hillerød
5t Oktb. 1906

Kære Ven!

Jeg har ventet med at sige dig Tak for din Afhandling1 om Willumsen for samtidig at kunne sende dig medfølgende Bog2. Mod din Afhandling kunde jeg have adskilligt at indvende, men det må vente, til vi engang sees. At du overhovedet har skrevet den, tjener dig imidlertid til så stor Ros, at du kan tage dig alle Indvendinger let, – du har altid været dine Venner en god Ven.

Modtag du og din Frue mange Hilsner herfra.

din hengivne
H.P.

 
[1] Afhandling: "J.F. Willumsen" i Kunst und Künstler IV, 1906, s. 429-38. tilbage
[2] Bog: skuespillet Asgaardsrejen der udkom samme dag. tilbage