Henrik Pontoppidan til Valdemar Rørdam
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 9. januar 1942

de ærefulde Vers

Holmegaardsvej d. 9/1 1942.1

Til Digteren Hr. Valdemar Rørdam!

Hr. Henrik Pontoppidan anmoder mig om at bringe Dem hans hjerteligste Tak for venlig Tilsendelse af Deres sidste Bog2 og for de ærefulde Vers om ham selv deri3.

Hr Pontoppidan er Patient for Tiden. Naar han bliver i Stand til at skrive Breve, vil De høre fra ham.

Ærbødigst
K Larsen.

 
[1] med konvolut adresseret: "Til Digteren Hr. Valdemar Rørdam / f.T. Svendborg / Fyn", omadresseret til: "Malergården / Plejerup / pr. Grevninge"; poststemplet: "København 9 Jan. 1942 1600" og "Svendborg 12.1.42 16.10". tilbage
[2] Bog: Fjordene. Et Krydstogt i danske Farvande (1941), udgivet på Eget Forlag. tilbage
[3] ærefulde Vers: I bogens afsnit om Isefjord handler stroferne XX-XXII om HP, i strofe XXI således:

En extra Præstesøn, hvis Plyndringstogter
i Kirkens og Kulturens Urtegård
blev Prækener som af en nidkær Vogter,
der sejred dybest gennem egne Sår:
Han, Værge for de Fattige, de Svage,
de Små, svang oprørsk Ordets Brand:
var dog i Sind og Holdning alle Dage
rig Skønheds Arving, fornem Enkeltmand:
En Lyriker, der såe, hvor glat det gik
at synge Vilje- og Handlekraft til Helvede
med Vuggesang af himmelsk sød Musik;
han, i hvis egen Hjertestreng den skælvede,
sparkede til så skønt et Instrument
og skyndte sig at få sin Bue spændt:
Han, Lykke-Per, hvis Lykke blev at finde
i Folket og sig selv den samme Fjende,
for dog – til Fædrelandet og sig selv
korsfæsted – sent men sikkert at få fundet
et højere Mysteriums Stjenehvælv
end det, der var med Golgata forsvundet:
Han stod, midt i sit Virvar, dog så stærk,
at al den Splid blev til et samlet Værk!

tilbage