Henrik Pontoppidan til Valdemar Rørdam
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 10. januar 1940
For første Gang ene Juleaften
10 Jan. 40 |
Holmegårdsvej 2 Chl.1 |
Kære Vald. Rørdam!
Jeg har været syg og er endnu Patient; men jeg vil nu ikke opsætte længer at bringe Dem min Tak for det elskværdige Nytårsbrev2, hvormed De efter vor√ lange Tavshed har glædet mig. Jeg forstod jo af Brevet, at De i den mellemliggende Tid – foruden de Bekymringer og Ængstelser, vi alle går om med i disse Dage – har haft private Sorger3 og Skuffelser af den alvorligste Art; men da jeg ikke véd noget nærmere derom, vil jeg indskrænke mig til i Tavshed at trykke Deres Hånd. Jeg lever for Tiden udenfor Verden, hører intet, og taler ikke med Nogen, både fordi jeg nu er bleven så døv, at jeg næsten intet kan opfatte, og fordi det i Øjeblikket direkte er blevet mig forbudt af min Læge at tage mod Besøg og selv at aflægge Besøg. Til København kom jeg dog tidligere en Gang imellem; i hvert Fald Juleaften, som jeg tilbragte hos min Datter og Svigersøn derinde. Men i År har jeg måttet give Afkald også på den Glæde. For første Gang i mit Liv var jeg ene Juleaften, og i længere Tid har jeg overhovedet ikke været udenfor mine egne Stuer. Men alt dette må 2 slet ikke forståes, som om jeg går her og vakler på Gravens Rand. Jeg indbilder mig tværtimod at have en ikke helt lille Kraftreserve i Behold. Den trænger blot til et Skub af en eller anden Art for at blive udløst. Når dette sker, og jeg bliver i Stand til at samle mig til at skrive et virkeligt Brev, skal jeg igen lade høre fra mig.
Foreløbig altså blot√ disse Linjer med en Hilsen til Deres Værtsfolk4, som jeg jo kender og skatter ligesom De. Men ak – også Kunsten har jeg svigtet, fortrængt som den er bleven hos mig af andre Interesser og Glæder. Når man bliver så gammel som jeg og har både Børn og Børnebørn og Oldebørn endog i ret stort Antal, lever man fortrinsvis i og for Familjekredsen og får mere og mere Verden på Afstand. Sådan er det i hvert Fald gået mig. Tag nu alligevel De og hele Malergården mine bedste Ønsker for det nye År.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
