Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Lindved pr. Vejle. 18. juli 1922
gøre noget for Svigersøn
18.7.22. |
f.T. Lindved pr. Vejle. |
Kære Hr. Philipsen!
Jeg ser i en Avis, at De nu er vendt hjem fra Udlandet, endog "med Frue". Jeg tilbageholder dog min Lykønskning i Anledning af denne Tilføjelse, indtil jeg har fået dens Pålidelighed tilbørlig bekræftet, og det er heller ikke af den Grund, jeg skriver, eller for at lykønske Dem til det nye, høje Ordenstegn1, De hjembringer, skønt det er så vel fortjent. Men De har, siden jeg en Gang i April havde den Glæde at være Deres Gæst, mistet to af Deres Nærmeste, nu sidst Deres ældste Søster, som også min Kone og jeg holdt 2 så meget af. Det er nu en hel Del År, siden vi sidst var sammen med hende og Deres Svoger; men de står begge mærkelig tydeligt præget i Erindringen, og ikke mindst gælder dette deres Søster, hvis stilfærdige, ja beskedne Væsen besad en Ynde, som ikke glemmes. Vi har da i denne Tid tænkt på Dem med megen Deltagelse, så meget mere, som vi kunde forstå, at Deres Søsters Død indtraf efter at De var rejst bort.
Som De ser opholder vi os i Jylland, har vor Bopæl pr. Vejle, hvoraf dog ikke tør sluttes, at det er en idyllisk Egn, vi lever i. Vi bor langt fra Skov, barskt og koldt; – men som Sommeren hidtil har opført sig, kan det næsten være lige meget, hvordan man bor, ja med al den Regn har Skovegnene vel næsten været de værste. Min Datter og 3 Svigersøn (Lægen) har været her i nogle Uger med Deres tre Børn; men nu er vi alene, og det kan blive ensformigt nok. Min anden Svigersøn, der tidligere var ansat i Det transatlantiske Komp., står nu på Gaden og fortryder bitterligt, at han lod sig lokke ud af sin trygge Stilling i Overpræsidiet for at gå på Eventyr. Han er nok Ansøger til det nye kommunale Embede som Formand for Værgerådet (eller hvad det er for noget); men han mener ikke selv at have store Chancer, da navnlig Socialdemokratiet har mange√ Liebhavere til det Ben. Kunde De ikke gøre noget for ham? Han har haft med de københavnske Værgeråd at gøre i mange År og interesserer sig levende for Sagen.
På Grund af de vanskelige Tider herhjemme bør jeg vel√ glæde mig over, at begge mine Sønner 4 er så vel anbragte i Udlandet. Fra den yngste, som De jo kender, har vi netop haft Brev. Han lever nu igen ovre i de brasilianske Urskove og er meget tilfreds. Han har fået et Areal på 20,000 Hkt. at råde over, fælder Skoven, afbrænder Tømmeret og planter Kaffe og Cacao. Min ældste Søn, som De vist ikke husker, bor i North-Carolina og er åbenbart på Veje til at blive en velhavende Mand. Jeg vilde dog næsten hellere, at de begge var små Husmænd her i Landet, sådan savner jeg dem.
Min Kone sender venlig Hilsen, og lader sige, at det vilde glæde hende meget, om De bestemte Dem√ for en Jyllandsrejse og bl. a. kom til Vejle. Jeg istemmer Ønsket med den Forsikring, at vi skulde tage√ imod Dem med "alt hvad Huset formår".
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
