Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Snekkersten. 28. juli 1917
vi nu så sjelden mødes
Snekkersten.
28.7.17.
Kære Gustav Philipsen!
Den hjertelige Hilsen, De sendte mig på min Fødselsdag, har glædet og bevæget mig, så jeg har følt det som en Savn, at jeg ikke personlig har kunnet trykke Deres Hånd og sige Dem Tak. Forholdene har jo i Årenes Løb ført med sig, at vi nu så sjelden kan mødes, og De må tro, at også jeg føler dette som et Tab; men har vort Venskab – trods Adskillelsen – holdt til nu, så tør jeg vel håbe på, 2 at De ikke skal have glemt mig, når jeg engang i Fremtiden igen kan blive bosiddende i København.
Også for Deres overdådige Blomsterkurv takker jeg Dem, og det ikke alene på mine egne Vegne, men på alles, der har set den. Det var med virkelig Andagt, den blev betragtet og beundret, og endnu står den temmelig uskadt på vort Bord.
Min Kone beder mig hilse og takke også fra hende. Vi mindes begge med lige stor Glæde det gamle Hjem i Jernbanegade.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
