Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Gentofte. 24. december 1912

Klimaet angriber mine Nerver

Gentofte
24.12.12.

Kære Hr. Philipsen!

Hjertelig Tak for Deres Hilsen. Det var meget venligt af Dem at tænke på os. For de fleste er vi vist halvvejs udslettede af de levendes Tal.

Men nu er vi altså hjemme igen. Vi har dog ikke sat Bo. Vi har lejet en møbleret Lejlighed for nogle Måneder og rejser vist igen, dersom vi kan få Råd dertil. Men jeg må vel have min nye Bog færdig, før det kan ske, og herhjemme går det ikke godt med Arbejdet. Klimaet angriber mine Nerver, som ikke vil komme rigtig til Ro efter al den Snitten.

2 Jeg vil ikke forsøge at lokke Dem herud i disse fremmede Omgivelser, men jeg glæder mig til engang at hilse på Dem i Deres nye Hjem, – det er sikkert både smukt og hyggeligt. Jeg kommer ganske vist kun sjelden til Byen, og De er måske heller ikke let at træffe hjemme; men jeg vil dog med det allerførste gøre et Forsøg derpå.

Foreløbig da denne skriftlige Hilsen med Ønsket om alt godt for Dem i det nye År – fra min Kone og

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.