Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Fredensborg. 23. november 1894
Engelsk oversættelse
Fredensborg.
Fredag.
Kære Hr. Philipsen!
Jeg tillader mig at sende Dem et Par Breve1 for at bede Dem om et godt Råd. Jeg lægger egentlig helst sådanne Oversætter-Anmodninger til Side, fordi der i Almindelighed ikke kommer andet ud af dem end Vrøvl, Tidsspilde og Frimærke-spilde. Men i dette Tilfælde synes der dog at være lidt Hold i det hele; Forlæggerens knappe Forretningsstil indgyder mig Tillid (Tysk Forlægger begynder altid med en svulstig 2 Lovsyngelse af Ens Talent og ender ufravigeligt med at erklære, at de ingen Ting kan betale). Jeg kender ikke londonske Forlægger-Navne; men jeg antager, at De må have stødt på Mr Dents Navn, dersom han overhovedet har noget Navn. De to Damer2 (altid Damer!) kender jeg ikke noget til, og Miss Erichsens Håndskrift spænder ikke min Nysgerrighed efter at stifte hendes Bekendtskab. Helst lod jeg det hele fare; men er der virkelig nogen Udsigt til Fortjeneste, så har jeg ikke Råd til at vise den fra mig.
Nu er det da altså, jeg vil spørge Dem, om De kender noget til denne 3 Mr. Dent, og om det ikke er en ganske urimelig Betalingsmåde, han forslår. Jeg har skrevet til Miss Erichsen, at hun ikke skal ulejlige sig herud, før Honorar-Spørgsmålet er bleven ordnet på en anden Måde, idet jeg vil have en bestemt Betaling pr. Bog, selv om det kun bliver lidt. Mon dette var dumt af mig? Jeg kender ikke Måden at honorere på i England.
Men nu vil De nok svare herpå. – Allermorsomst3 var det nu, om Vejret kunde blive godt på Søndag og friste Dem og Deres Familje til at gøre os det Besøg, De længe har lovet os. Her er virkelig sommerligt endnu herude, skønt Bladene er af Træerne. Så kunde vi også drukne den gamle Adam i et Glas Vin! –
Mange Hilsner fra os begge her. Deres hengivne
H Pontoppidan
