Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra f. T Åboulevard 604. 7. januar 1918
frygter at ødelægge
| 7.12.18.1 | f. T Åboulevard 604 København, N. |
Kære Vilh. Østergård!
Man er altså kommen mig i Forkøbet inde i Forlaget. Ved et ganske tilfældigt Besøg derinde forleden fik jeg Planen til en samlet Udgave af mine tre√ store Romaner forelagt, og det faldt mig derfor ikke ind, at det var Hensigten straks at tage fat på Udførelsen. Ellers havde jeg naturligvis selv skrevet til Dem og anmodet Dem om Bistand. Sagen er den, at jeg ikke tror mig i Stand til selv at foretage et fornuftigt√ Gennemsyn af "Det forjættede Land". 2 Det er snart en Menneskealder, siden jeg skrev Bogen, og Emnet – tildels også Behandlingsmåden – er jeg kommen så langt bort fra, at jeg frygter for at komme til at ødelægge i Stedet for at forbedre, dersom jeg begynder at flikke på den. Slige Uheld er hændt mig tidligere. Hvor jeg ikke helt kan støbe Stoffet om, er jeg gerne ret hjælpeløs.
Jeg sagde derfor inde i Forlaget, at jeg vilde anmode Dem om en Håndsrækning, da jeg ikke vidste nogen, til hvis Skønsomhed jeg havde mere Tillid; og De skal nu ret have Tak, fordi De vil tage det utaknemlige 3 Arbejde på Dem. Jeg bor i Øjeblikket i København, og kommer De herind en Dag i den nærmeste Fremtid, foreslår jeg, dersom det passer Dem, at vi mødes her hos mig, hvor vi har Ro til at drøfte, hvad der kan være at drøfte. – Jeg bor lige ved Parcelbroen, hvor (som De nok veed) adskillige københavnske Sporveje krydses med den frederiksbergske Ringlinje, så man kommer let hertil fra alle Sider. Klk. 2 er jeg næsten altid hjemme; men det vilde jo være rigtigst, om De skrev et Par Ord i Forvejen. – Var det forøvrigt√ ikke også fornuftigst og tidsbesparende, om jeg fik Deres gennemrettede Ekpl. af Bogen 4 tilsendt et Par Dage, før De selv kommer? Jeg kunde da have mine Indvendinger på rede Hånd, dersom jeg har nogen.
De venligste Hilsner også fra min Kone, der stadig befinder sig på Rigshospitalet.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
