Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Snekkersten. 7. august 1916
Opsigelse svævende over Hovedet
Snekkersten.
7.8.16.
Kære Vilh. Østergård!
De er den altid trofaste, og De må være overbevist om, at jeg sætter Pris på Deres uforandrede Venskab for mig. At De erindrede min Fødselsdag har jeg nu særlig Grund til at være taknemlig for, fordi jeg aldrig husker Deres. End ikke, da De for et Par År siden fyldte Tres, fik De en Hilsen fra mig. Det gjorde mig ondt, da jeg – længe efter – fik at vide, at De var drejet om dette skarpe Hjørne.
Siden vi sidst såes, har De solgt Deres Hus i Sørup. Jeg håber, De 2 har fået det godt betalt. For det har sikkert været Dem en Hjertesorg at skille Dem ved den smukke og skjulte Krog, hvori De nu i så mange År har gemt Dem for Verdens onde Øjne. I Fredensborg, hvortil De nu flytter Deres Skrivebord, søgte jeg selv i Foråret forgæves en Bolig. De har altså været heldigere, eller måske nøjsommere. Jeg lever her med en Opsigelse svævende over Hovedet. Alle vil jo sælge nu på Grund af de gode Ejendomspriser, og min Værtinde har netop solgt en af sine andre Villaer her i Snekkersten på fordelagtige Betingelser og derved fået Blod på Tanden.
3 Gid De vilde kigge herud til os en Eftermiddag, mens vi endnu har Sommer og lyse Aftener. Når Mørket kommer, får jeg travlt med at gøre en Bog færdig til Julemarkedet.
De venligste Hilsner herfra og min bedste Tak.
Deres hengivne
H Pontoppidan.
