Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Helsingør. 23. oktober 1918

ikke Personerne, der skulde gå igen

f.T. Helsingør
23.10.18.

Kære Andersen-Nexø!

Jeg havde gerne selv bragt Dem denne lille Bog1, der skitsemæssigt behandler Forhold og Konflikter, som vist heller ikke er Dem helt fremmede. Men jeg veed, at De har travlt i denne Tid, og derfor vil jeg ikke forstyrre Dem. Fortællingen er det første Udkast til et større Værk, som jeg næppe nogensinde får skrevet. Det er dog naturligvis ikke Personerne, der skulde gå igen i dette; kun Tonen og Tankerne vilde man genfinde deri.

2 De har været viden om og oplevet meget, siden vi sidst såes, og jeg vilde gerne have hørt lidt derom. Men det må altså vente til en anden Gang.

Vil De hilse Deres kække lille Frue, af hvem jeg en Dag i det tidlige Forår så' et Glimt i København, umiddelbart før hun skulde rejse ned til Dem i München. De havde dengang været Patient i nogen Tid. Forhåbenlig er De nu helt restitueret.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Bog: Et Kærlighedseventyr, der udkom 16.10.1918. tilbage