Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Rørvig. 21. oktober 1913

Formen, der fængsler

Rørvig
21.10.13.

Kære Ven og gode Værkfælle!

Jeg har i nogen Tid været nødt til at afholde mig næsten fra al Læsning; men Deres lille Bog1 har jeg ikke i Længden kunnet modstå. Min Nysgerrighed fortryder jeg ikke. De har her gjort et Tilløb, der bebuder et mægtigt Spring i Højden. Begyndelsen af Fortællingen er pragtfuld; men den lover mere end der senere gives. Det er dens eneste Fejl. Det er hovedsagelig Formen, der fængsler; på det Punkt arbejder De Dem ganske stille henimod det virkelige Mesterskab. Tak fordi De har sendt mig Bogen, og for den Glæde jeg har haft af den.

Selv har jeg denne Sommer siddet 2 og arbejdet med den brede Pensel. Deres Bog har nu vakt Længsel hos mig efter Radernålen, som også jeg har kunnet håndtere med Færdighed. Jeg skal snart sende Dem et nyt Bind af min store Roman2. Det er næppe så lødigt som det første Bind men til Gengæld måske livligere og mere underholdende.

Jeg sender disse Linjer til Brønshøj, hvor De vel endnu har Deres Hjemsted. Ser De noget til fælles Bekendte, beder jeg Dem bringe Hilsen. Vær selv på det venligste hilset fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bog: Lykken. En Fortælling fra Bornholms Nordland. tilbage
[2] Roman: Storeholt. tilbage