Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Helsingør. 4. april 1919
et lille Brev til Rathenau
Helsingør
4.4.19.
Kære Fru Mann!
Med de 800 Kr. fra "Berliner Tageblatt" og de 700 fr. fra Zürich må vi vel denne Gang lade os nøje1.
Jeg medsender "Lykke-Per" og beklager, at jeg ikke i Øjeblikket kan skaffe Dem den lille Kærlighedshistorie. Den må jeg bede Dem om at have tilgode, til De kommer hjem i Deres Lejlighed til Efteråret.
Jeg forstår, at De længes efter at gense Deres Fædreland og besøge Deres gamle Moder. Men Deres Tro på, at den forestående "Fred" vil gøre Forholdene roligere i Verden, kan jeg ikke dele. Vi må vistnok være forberedte på nye Jordrystelser.
2 Jeg tillader mig at vedlægge et lille Brev til Rathenau og bede Dem gøre mig den store Tjeneste at oversætte det for mig. Skønt jeg læser det tyske Sprog uden mindste Vanskelighed, kan jeg ikke skrive det, og er også nu kommen ganske ud af Øvelse med at tale det. Desårsag er jeg i Forlegenhed med min tyske Korrespondance, og her i Helsingør har jeg ikke let ved at få en Håndsrækning. Jeg vilde derfor ønske, at jeg kunde få Lov til at træffe en Aftale med Dem om Oversættelse af mine til Tyskland bestemte Breve, sådan, at De tog Honorar derfor som de autoriserede Translatricer, jeg ellers vil være nødsaget til at henvende mig til. Jeg kan kun på den Måde være bekendt at lægge Beslag på Deres Tid, og – ikke sandt? – Oversættelsesarbejde 3 er dog Deres métier.
Min Kone beder mig hilse på det hjerteligste. Vi vilde begge blive meget glade, om De en Dag fik Ærinde på disse Kanter og vilde gøre os et Besøg.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
