Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Råsted Kursted, Svendborg. 4. oktober 1918
Kanonerne på det sidste Vers
4.10.18. |
Råstrup Kursted pr. Svendborg.1 |
Kære Fru Mann!
Jeg bringer Dem min Tak for Deres venlige Brev2 og for den fra Insel-Verlag tilbagesendte Kontrakt. Modtag dertil min uforbeholdne Undskyldning, fordi De ikke har modtaget de rentrykte Ark af min nye lille Bog. Det skyldes min Forsømmelse, men jeg har nu skrevet til Trykkeriet, så De vil forhåbenlig de allernærmeste Dage få den hele Bog tilsendt. Det drejer sig kun om 8½ Ark.
Det gør mig ondt, at Dr. Kippenberg kommer her til Landet netop nu, da jeg 2 må renoncere på den Fornøjelse at gøre hans Bekendtskab. Jeg er ikke i Stand til at tale med nogen, allermindst i et fremmed Sprog, som jeg under denne lange Krigstid halvvejs har glemt.
Mon ikke Kanonerne nu synger på det sidste Vers? Jeg synes, at der i Øjeblikket er Tegn i Sol og Måne, som tyder på, at Krigsstemningen i alle Lande (Amerika undtaget) er ved at blusse ud. De nærmeste Uger må vel give Svaret.
De bedste Hilsner og Ønsker!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Brevet fra Insel-Verlag returneres hermed.
