Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra St. Hedinge. 6. august 1918
Elendighed for Øje
f.T. Storehedinge
6.8.18.
Kære Fru Mann!
Jeg beder Dem tage mod min Tak for Deres venlige Brev og for de 50 Kr fra Insel-Verlag. Jeg havde i Grunden ikke tænkt mig, at det Almanakbidrag skulde honoreres; men nu har jeg fået Pengene, og så er det jo bedst, at jeg beholder dem.
Når De, kære Fru Mann, ikke har hørt fra mig i Anledning af "Totenreich", så er det, fordi jeg har trykket mig lidt ved at skulle meddele Dem Resultatet af min Henvendelse til den forretningskyndige 2 Mand, jeg har omtalt for Dem. Som jeg vistnok også skrev til Dem, har jeg sluttet en Kontrakt med Norstedt & Söner i Stockholm, hvorefter der betales mig 10% af Bøgernes Bogladepris i svensk Mynt. Om Oversætteren får det samme, veed jeg ikke, da vi har hver sin Kontrakt, hvad der vel også nok er det rigtigste. Mit Forslag er da, at Insel-Verlag betaler mig på samme Måde og tillige forpligter sig til at udgive Bogen inden Udløbet af en vis Frist. Det Udkast til en Overenskomst, som De for nogen Tid siden sendte mig, var det mig alene 3 af den Grund umuligt at acceptere, at det bandt mig til at overdrage Udgivelsesretten til Forlaget, mens dette på sin Side ingen Forpligtelse påtog sig til at udgive Bogen og altså heller ikke til at udbetale mig Honoraret. En sådan Kontrakt, der kun binder den ene Part, kan jeg ikke tage helt alvorligt.
Jeg glæder mig ved at vide Dem derovre i Deres fredelige Lodshus, langt borte fra Verdens Vederstyggelighed. Også jeg har haft en rolig Sommer, beskæftiget med at færdiggøre en Bog1, som jeg skal sende Dem i Korrekturark, når Trykningen engang begynder – jeg antager om en Månedstid. Det er en lille Bog, som jeg tror, De vil få Fornøjelse 4 af at oversætte.
Tak for venlig Indbydelse til at kigge indenfor i Lodshuset, om min Vej skulde komme der forbi engang; men det gør den vist desværre næppe. Rejseforholdene er jo så slette nu. Den ulyksalige Krig ødelægger alt – også for os neutrale. Det er trist nok at skulle leve sine sidste År med en sådan Elendighed for Øje. Men på den anden Side føler man ingen Sorg ved Tanken om at skulle forlade en Verden, der opfører sig så slet.
De venligste Hilsner fra min Kone og
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Den nye Udgave af "Hans im Glück" er altså ikke kommen!
