Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Snekkersten. 20. september 1917
Fordømte i Todtenland
Snekkersten
20.9.17
Kære Fru Mann!
Jeg takker Dem for Deres hjertelige Brev og sender her de manglende Slutningssider af "De Dødes Rige". Det skulde glæde mig meget, dersom De fik Ret i, at min Bog kan interessere også i Tyskland1. Det Kapitel, De i sin Tid oversatte til "Süddeutsche Monatshefte", har jeg måske nok. Men alle mine Bøger er netop nu bleven indpakkede og magasinerede, så jeg kan ikke skaffe det. De vilde nu heller ikke haft stort Udbytte af det, da 2 Kapitlet dengang blev oversat efter min Kladde og nu er omarbejdet og stærkt forkortet.
Jeg glæder mig√ over, at De bliver hos os denne Vinter, så jeg kan gøre mig Håb om endelig igen at træffe Dem. For min stakkels Kones Vedkommende lader det sig ikke gøre, desværre. Hun er atter syg, og vi har nu måttet bestemme os til at lukke vort Hjem her, som vi begge holdt så meget af. Om Fremtiden veed jeg derfor kun, at min Kone i Vinter må hvile sig ud i et Rekreationshjem i Fredensborg. De må tro, at denne Krig også tager på Nerverne i de ikke-krigsførende 3 Lande, selv om vi ikke mangler hverken Brød eller Smør.
Jo, De har sandelig Ret i, at der gives noget i Livet, der kan skabe virkelig Lykke for et Menneske, – og det kommer min næste Bog just til at handle om. Men i "De Dødes Rige" findes ingen Lykke, eller kun en Skin-Lykke – og alene om disse Fordømte i Todtenland fortæller min Bog til Skræk og Advarsel.
De hjerteligste Hilsner herfra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
Jeg vedlægger den Bog2, Vilh. Andersen 4 nys skrev om mig. Måske kan De som min Oversætterinde have√ Nytte af at kende den. De har ofte anmodet mig om biografiske Oplysninger o. lign. Også af Hensyn dertil sender jeg Dem Bogen.
